____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>

____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>

____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>Luffer, handsker og vanter er ikke nok, når hårdt prøvede hænder skal plejes i kulden.

Sørg for at have en nærende og lindrende creme i håndtasken:

MANDLER



Bio Beautés økologiske (Ecocert-certificeret) nyhed 'Cold Cream Naturel créme mains' gør vintervrisne hænder bløde og medgørlige på ingen tid. Det første der strømmer én i møde er cremens beroligende duft af søde mandler (økologisk mandelolie). Den paraben-frie creme trænger hurtigt ind i huden og lindrer tør hud med bl.a sheasmør og jojobaolie. GOD TIL: Mandel-delikatessen er super til sart og tør hud, der tørster efter næring. 115 kr for 75 ml www.matas.dk

DEN DRØJE


John Masters USDA ORGANIC øko-certiferede 'Cacao & Cupuacu hand & body butter' fortjener intet mindre end stående ovationer. Den drøje creme indeholder store mængder blødgørende cacao- og sheasmør, som straks blødgør tørre hænder (den kan også bruges på kroppens knastørre områder). GOD TIL : Den chokolade-duftende, økologiske creme er ideel til moden, knastør og sart hud, der har brug for fuldfed omsorg. 118 ml til 339 kr hos bl.a www.pureshop.

HEALING


Der er god grund til, at 'Super Moisturising' håndcreme fra Balance Me er blevet hædret med et utal af priser (bl.a 'The Beauty Insiders Choice Award UK' i 2010). Den drøje og hårdtarbejdende creme er en regulær heksebryg af æteriske olier fra bl.a patchouli, lavendel og geranium, der genopretter og gennemfugter sprukken og tørstig hud. 98,8 % af cremens indhold er hentet i naturen, og den svalende mikstur trænger hurtigt ind i huden. GOD TIL: Knastørre og ru hænder, der trænger til ekstra omsorg (og som elsker duften af urter). 100 ml til 150 kr www.thegreenfactory.dk

VANILJE


The Body Shop ringer julen ind med et mylder af sprøde sæson-nyheder. Serien 'Vanilla Bliss' er The Body Shops 'gave' til alle fans af det søde krydderi - vanilje. Serien byder bl.a på sæbe, bodyscrub, bodybutter, og denne 'handy' håndcreme med blødgørende cacaosmør. GOD TIL: Normal til lidt tør hud. Cremen trænger hurtigt ind, fugter og dufter af vaniljekranse. 30 ml til 50 kr (findes også i æske med to andre duftvarianter til i alt 125 kr) www.thebodyshop.dk

FRUGTSALAT


Matas Svane-mærket serie, Matas Natur, udvides løbende med fristende nyheder uden parabener og farvestoffer. Seriens håndcreme med fugtende glycerin og beroligende, økologisk aloe vera er således et af Matas Naturs nyeste skud på skønheds-stammen. Konsistensen er meget let, og cremen dufter (der er parfume i) svagt af frugt. GOD TIL: Normal til lidt tør hud. 80 ml til 49,95 kr www.matas.dk