Platinblonde Marilyn Monroe-lokker eller en frisk pixie-frisure a la Jennifer Lawrence? Det skorter hverken på drømme eller muligheder, når vi sætter os til rette i frisørstolen. Men én ting er, hvad de glittede magasiner udråber til at være 'hot på toppen', noget helt andet er, hvordan vi finder frem til præcis den frisure, der fremhæver vores bedste træk.

I denne uge besøger 'Stil & Skønhed' det danske frisørpar, Kira og Mark Martens-Anderson, der driver salonen og skolen Creademic i København. Parret, der er blev hædret med frisørfagets svar på en Oscar - Intercoiffure Mondial Academy Award - i Paris i sidste måned, holder fanen højt for det gode håndværk og forklarer, hvad vi skal være opmærksomme på, inden vi giver lokkerne et nyt look.