Lyt til artiklen

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Modeugen skudt igang

Milevidt fra Møgeltønder, men blot få alen fra svigermor Margrethe og svigerfar Henriks palæ, sad prinsesse Marie og nød designeren Ole Ydes modeshow i går.

I forgården hos Den Classenske Fideicommis i Amaliegade i København - et velgørenhedsfond, som Dronning Margrethe er protektor for - forløste Yde sine stil-visioner for sommeren 2013.Ydes kollektion 'Secret Garden' var en bedårende buket blomster - changerende silkechiffon, babydoll-kjoler i skrøbelige blonder, feminine kjoler med spæde blomster og blouser i transparant taft.

Besøget i Ydes blomstrende have manifesterede designerens gudbenåede talent for at kreere klæder, der kombinerer det elegante med det æggende. Et talent, der tilsat Ydes håndværksmæssige uovertruffenhed forklarer hvorfor, at showet altid er ét af modeugens helt store tilløbsstykker. Et fortryllende og feminint univers, som man gerne rejser helt fra Møgeltønder for at opleve.

Andre læser også