105 er det hæsblæsende antal priser, som den 24-årige sangerinde og sangskriver, Adele, har vundet i sin korte karriere.

Søndag aften modtog sangerinden så den ultimative hyldest - en Oscar-statuette i kategorien 'Bedste Originale Sang' for James Bond-temaet 'Skyfall'.

Iført en blændende silkekjole med krystaller fra Burberry, Van Cleef & Arpels smykker og Christian Louboutin 'Daffodile 160' stiletter med krystaller sang Adele sit 'Skyfall' tema for cremen af Hollywood i Dolby Theater.

Foto: ROBYN BECK
Vis mere

'Daffodile 160' stiletter fra Christian Louboutin i str. 34-42 til 31.293 kr. www.net-a-porter.com

Foto: KEVIN WINTER
Vis mere

I 2012 kunne britisk Vogue afsløre, at Adele angiveligt er ved at designe en plus-size (str. 42 og op) kollektion i samarbejde med Burberrys chefdesigner, Christopher Bailey. Det legendariske, britiske modehus, der har 156 år på bagen, har tidligere klædt Adele på, bl.a ved Brit Awards og MTV Video Music Awards i 2011, og senest ved Golden Globe-festen i januar måned.

- Jeg har mødt Christopher Bailey et par gange. Jeg har altid elsket Burberry, og jeg kan huske, at jeg sparede sammen i tre år for at få råd til min første Burberry taske, inden jeg fik en pladekontrakt, har Adele udtalt til Vogue.

Foto: MARIO ANZUONI
Vis mere

Endnu har hverken Adele eller Bailey bekræftet samarbejdet, men hvis kurvede kvinder kan se frem til smukke rober i stil med Adeles Oscar-brag, er der virkelig noget at glæde sig til.

Blændende i Burberry - Adele modtog sin Oscar iført en glimtende, knælang Burberry kollektion og Louboutin stiletter med krystaller.
Blændende i Burberry - Adele modtog sin Oscar iført en glimtende, knælang Burberry kollektion og Louboutin stiletter med krystaller. Foto: KEVIN WINTER
Vis mere

Det er første gang i Oscar-uddelingens 84-årige historie, at et James Bond-tema vinder en af de attråværdige statuetter. Udover Adeles 'Skyfall', som hun har skrevet sammen med Paul Epworth, er kun tre andre Bond-temaer blevet nomineret til en Oscar (Paul McCartneys 'Live and Let Die' fra 1973, Carly Simons 'Nobody Does It Better' fra 1979 og Sheena Eastons 'For Your Eyes Only' fra 1981).