____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>Blodrøde negle var en elsket klassiker længe inden, at Christian Louboutin stod på værkstedet og pyntede sin første skosål med den røde lak (i 1992).

Under Den Store Depression i USA (1929-1933) var røde negle og ditto læber en økonomisk overskuelig måde, hvorpå kriseramte kvinder kunne stive selvopholdelsesdriften af på. I instruktøren John Hillcoats nye Depressions-æra gansterfilm 'Lawless' (den havde dansk premiere i torsdags), spiller Hollywoods nye stilikon Jessica Chastain filmens altdominerende kvindelige hovedrolle - den eksotiske danser Maggie Beauford, der uagtet skudsalver og slagsbrødre, altid holder på formerne og understreger sin kvindelighed med røde kløer.



DE BEDSTE BLODRØDE LIGE NU:

RED HOT

Foto: Estée Lauder
Vis mere


Estée Lauder er snart aktuel med Pure Color Nail Lacquer 'Red Hautes' kollektionen. Fem forførende, røde nuancer med høj glans og eminent holdbarhed. Lauders kreative makeup-direktør, Tom Pecheux, beskriver kollektionen som en kombination af klassisk elegance og fræk sensualitet. Tjek den dybe røde lak 'Love Bite', der er en af kollektionens absolut smukkeste nuancer. 190 kr Magasin.dk


BOND BABE




O.P.Is omstændige James Bond Skyfall kollektion byder på en vifte af fantastiske farver (find glitterlakken 'Living Daylights' allerede nu, inden den bliver revet væk...). Blandt kollektionens blodrøde nuancer er 'Skyfall', 'The Spy Who Loved Me' og den mørke 'Casino Royale' værd at investere i. 125 kr stk. Magasin.dk


BOUDOIR

Foto: ciaté
Vis mere


- De nye CIATE neglelakker kan virkelig noget .. Nok de bedste jeg har prøvet! Og så holder de fantastisk oveni, Twittede en begejstret Christiane Schaumburg-Müller for nylig. Britiske Ciaté har utallige smukke, røde nuancer på menuen. Prøv f.eks 'Boudoir' eller 'Kitten Heels' til 95 kr stk. Magasin.dk


RECESSIONISTA



Essie Weingarten forsøger at navigere 'fashionistaer' moderigtigt igennem recessionen med blodrøde nuancer, som 'Recessionista' og 'Head Mistress'. Find dem hos Magsin.dk til 100 kr. stk.


BLØDE HÆNDER OG GLADE BRYSTER

Foto: Aveda
Vis mere


Kulden er begyndt at nive i næverne, så nu er det tid til at alliere sig med en healende håndcreme. Beskyt hænderne med Avedas nærende håndcreme - Aveda Hand Relief - der bl.a  indeholder beskyttende A- og E-vitamin, fugtgivende olier og lysnende lakridsekstrakt. Aveda donerer 23 kroner til Breast Cancer Research Foundation for hver solgt håndcreme. 150 ml for 265 kr. Forhandler: 26 38 03 80