Modeugens højdepunkt var et smil, der indkapslede tre dage fyldt med glæde, begejstring, optur. Josephine Skriver gik i spidsen for modellerne til Freya Dalsjø, og modellen, der bruger sin status som Victoria Secrets-model og sin opvækst som regnbuebarn med to mødre og to fædre til at kæmpe for forståelse for, at kærlighed er kærlighed, smilede, da hun lukkede Dalsjøs show, der var ugens bedste med sin helt forrygende undersøgelse af, hvad ’sexet’ egentligt er.
Nemlig ikke dumsmarte patter overalt og lidt for meget hud, men en raffineret brug af lynlåse, kropsformende kjoler, pelse og strik. Mægtigt imponerende, at den unge designer, der ikke har et stort apparat bag sig, både formår at udvikle sig og i både strik-, kjole- og pelskategorien, at lave deciderede pletskud og samtidig udstråle en glad positivisme, som man også så andre steder.
Læs også:
Læs også:
Der var en fornemmelse af, at det nok skal gå alt sammen. Det er ikke så tungt og svært og fornuftigt længere. Væk er moden, der er et skjold mod verden, tøjet er blødere og lettere og knap så stift og tungt. Farverne er tilbage for alvor, og selvom marineblåt ER pænt, har det fået selskab af især gul, koral og en skarp blå.
Som til Gannis show, der fokuserede på en glad gul. Showet hed ganske enkelt ’Optism’ og boblede af begejstring på 1990er-måden, hvor alt kunne ske, vi havde vundet Den Kolde Krig, den frie ungdomsuddannelse fandtes stadig, og fremdriftsreform lød som noget, man brugte i kvægbedrifter.
Inspireret af film
Ditte Reffslund, det energiske myr bag Gannis design, var inspireret af Luhmanns film ’Romeo og Julie’ og af amerikanernes imødekommenhed, og det gav en kollektion, der var sporty, med rosenprint i gul og sort og en afslappet kombination af flade sko med høje såler (yes yes, inspireret af Buffalo-skoen, alt kommer tilbage), en blondenederdel og en t-shirt med et print af en banan. Meget lidt selvhøjtideligt, hvilket altid er pænt.
Læs også:
Uhøjtidelig pels
Optimistisk og fremfor alt energisk var Saks Potts show også, hvor de to unge kvinder bag mærket, som på blot halvandet år har skabt en succes ud af at lave uhøjtidelig pels til rimelige priser, viste deres kollektion frem, som nu både består af pelse og tøj, blandt andet en række kimonoer.
Allerbedst er de pangfarvede pelse i skarpe kulører i tibetansk lam. De er helt basic sjove, man har lyst til at røre ved dem – og til selv at spankulere rundt som en lille farvestrålende klump kylling og vække opsigt. Udklædning på den voksne måde.
Læs også:
Hos Ole Yde vartilføjelsen af linjen Yde by Ole Yde, der er en anelse mere afslappet end hans hovedlinje, der er til damer med privatchauffør og hænderne fulde af diamater, meget velfungerende. Det klæder Yde-damen, at hun nu ikke altid behøver at være i voilanter og flagrende silke, selv om hun aldrig bliver sjusket.
Hos Baum und Pherdgarten var inspirationen Patti Smiths unge år, og også her var der livsglæde, gåpåmod, ungdommelig energi og fornemmelsen af, at man klæder sig på, fordi man skal noget, men at tøjet i sig selv ikke er målet. Bare midlet til at fortælle en historie om, hvem man er, og hvad man gerne vil være.
Morten Korchs univers
At tøj kan fortælle de store historier viste Nicholas Nybroe, der fredag eftermiddag holdt show på Rådhuset og viste den første af to kollektioner med udgangspunkt i eventyret ’Snedronningen’. Første kollektion tager udgangpunkt i barndommen, livet på landet, Morten Korchs univers. Showet blev indledt med tøj i hyggelige striber, hvide skjorter med blåt som den sødeste unge dreng på landet og gled over i sæt, hvor striberne gik igen, men for hver indgang blev overtaget af skinnende satin.
Som barndommen langsomt bliver opslugt af det voksne liv, som uskylden forsvinder. Derefter en række indgange kun i satin, stort voldsomt, smukt og dramatisk og så de sidste indgange helt i naturfarver, som alting igen falmer og bliver ... til ingenting. Af jord er du kommet, til jord skal du blive. Den næstsidste indgang var en helt vanvittigt flot kjole lavet af strå syet på en tynd silke og derefter klippet i facon. Det lyder sært, det var det ikke. Det var rørende og meget, meget smukt.
En fin afslutning på en modeuge med begejstring. Gid den holder.
