Lak-pusheren OPIs guldglimtende James Bond 'Skyfall' kollektion er på alles læber og negle lige nu, men ved årsskiftet indtager divaen Mariah Carey boudoiret.

Den Grammy-vindende sangerinde, skuespillerinde og American Idol-dommer gør dermed kollegaer som Katy Perry og Nicki Minaj (negle)kunsten efter, og skaber en limited edition lak-kollektion i samarbejde med verdens største neglebrand - OPI.

Lakkens 'førstedame', OPIs kreative direktør, Suzi Weiss-Fischmann, mødte Mariah Carey et par gange i 'lak-laboratoriet', da kollektionen skulle finde sine farver. Og Weiss-Fischmann har lutter lovord til overs for Careys dedikation til projektet.

- Mariah var super sød og meget engageret i processen. Og så elskede hun ideen om, at skabe sin egen lak-kollektion. Man kan mærke, at hun er blevet et andet menneske, efter at hun er blevet mor (Carey fødte tvillingerne Moroccan og Monroe i 2011, red.). Hun er meget mere afslappet, siger Weiss-Fischmann til BT.

Foto: OPI
Vis mere

Mariah Careys OPI kollektion består af 8 forskellige lakker. Fire såkaldte 'Studio Shades', hvor den 42-årige sangerinde, der strøede glimmer ud over verden med musicalen Glitter (2001), får afløb for sin forkærlighed for glitter og glamour:

(Foto: Superstjernen fra 'Studio Shades' linjen - lakken 'Pink Yet Lavender' - med pink glimmer og lavendelfarvet shimmer)

Derudover har Mariah Carey skabt fire 'Stage Shades', der alle benytter sig af OPIs nyeste landvinding inden for lak-effekter - 'liquid sand'. De fire lakker med 'flydende sand' effekt giver neglene et flerdimensionelt, mat 'finish', hvor små stykker glimmer (naturligvis...) skinner igennem.

Foto: OPI
Vis mere

(Foto: En af 'Stage Shades' linjens absolut smukkeste lakker - 'Stay the Night'. En dramatisk mat sort med diskret rød glimmer)

- Alle de kendte jeg arbejder med elsker virkelig deres negle. Neglene er en stor del af deres look og dem de er. Katy Perry er f.eks vild med neglekunst. Nicki Minaj sværger til negle med længde. Og Mariah, ja, hendes negle er perfekte! Hun får en manicure to gange om ugen, afslører OPIs kreative direktør, Suzi Weiss-Fischmann, over for BT.

Foto: OPI
Vis mere

(Foto: Mariah Carey kollektionen for OPI lanceres primo 2013 www.magasin.dk og www.matas.dk)

Udover lak-kollektion, er Mariah Carey snart aktuel med nyt album og en turne. Stjernen har også scoret dommer-tjansen på American Idol. Et job, som Mariah Carey (ifølge Us Weekly) tjener 18 millioner US$ på.