Lyt til artiklen

For mennesker er perler noget smukt og værdifuldt. Men for muslinger og andre bløddyr er det et spørgsmål om at slippe af med fremmedlegemer.

Perler har været en del af menneskets historie i mange tusinde år.

De gamle egyptere blev begravet sammen med dem, og i mange år var de så værdifulde, at kun samfundets absolutte elite havde råd til dem.

Frankrigs sidste dronning, Marie Antoinette, sendte for eksempel 21 dråbeformede og særdeles kostbare perler til England, før hun blev halshugget under den franske revolution i 1793. Et smykke med selv samme perler blev i 2012 vurderet til mere end fire millioner kroner.

I dag kan man få perler i de fleste prisklasser. Både de kostbare og de mindre kostbare kommer fra muslinger – men hvorfor og hvordan? Vi har spurgt Tom Schiøtte fra Statens Naturhistoriske Museum, der ved en hel del om muslinger.

»Muslinger laver perler, når de oplever et eller andet fremmedlegeme, der generer dem inde under skallen. Så indkapsler de fremmedlegemet i perlemor, så overfladen bliver glat og fin, og fremmedlegemet ikke generer mere. På den måde bliver perler skabt« forklarer Tom Schiøtte.

Rigtig mange bløddyr er ifølge Tom Schiøtte i stand til at lave perler. Muslinger gør det, østers kan det, snegle gør det en gang imellem, og faktisk kender forskere eksempler på, at nogle blæksprutter har gjort det.

Snakker vi om perlerne i halskæder, kommer de dog hverken fra østers, snegle eller blæksprutter. De kommer til gengæld fra en familie af muslinger, som ikke overraskende kaldes for perlemuslinger, og som kommer i to forskellige varianter:

De almindelige perlemuslinger, som lever i det åbne hav i troperne. Specielt Asien har arter, som er rigtig gode til at lave perler.

Flodperlemuslinger, som lever i ferskvand. Vi har faktisk en art af flodperlemuslinger i Danmark. Arten lever i Varde Å, men er tæt på at uddø.

»Det er i reglen nogle primitive muslinger, som laver rigtig meget perlemor og derfor er gode til at lave de perler, som vi kan bruge i halskæder« forklarer Tom Schiøtte.

Nøglen til flotte perler er et perlemorslag inde i muslingen. Samler man en perlemusling op, vil man se, at den på indersiden af skallen har et skinnende lag, der ser ud, som om det indeholder alle regnbuens farver.

»De flotte perler kommer fra de muslingearter, som laver meget perlemor. Perlemor består af et netværk af organisk stof, hvilket hovedsageligt er protein med indlejrede kalkpartikler.

Når muslingerne laver perler, indkapsler de fremmedlegemer, som eksempelvis sandkorn eller parasitter, i først et kalklag og derefter i et lag af perlemor, som giver perlerne den skinnende overflade, der gør dem så attraktive. For muslingen bliver perlen bare glat, så den ikke generer mere« forklarer Tom Schiøtte.

Muslingerne bruger også perlemoren til at udbedre skader i skallen, hvis eksempelvis en boresvamp har lavet et hul.

Når fremmedlegemet er fuldt indkapslet i perlemor, stopper muslingen med at bygge videre på perlen.

Perlen kan den dog ikke komme af med, så den ligger inde i muslingen, til den dag muslingen dør, eller til en perledykker piller den ud.

Ifølge Tom Schiøtte tager det omkring et par år for en musling at lave en perle.