Cecilie Hother og Anne-Mette Rasmussen er helt enige om det bedste skønhedsråd.

Af Newsdesk og BILLED-BLADET, Aller Media

Vi bliver bombarberet med gode råd om skønhed, sundhed og velvære. Men hvad lytter de kendte til, når det drejer sig om pleje kroppen og blive skøn?

BILLED-BLADET har spurgt en række kendte, danske personer om deres bedste skønhedstip. Her er fem af de adspurgte:

Cecilie Hother

- Jeg tror på, at det er godt at smile, for så kommer man i godt humør, og på den måde ser man smuk ud. Så start dagen med et smil.

Anne-Mette Rasmussen

- Man skal finde den stil, som passer til ens person. Og til det er jeg jo så heldig at have min stylist Brian Matthiasen. Ellers skal man huske at være glad; det gør jo også én smuk.

Anne-Mette Rasmussen trådte for alvor i karakter, da hun deltog i Vild med dans. Se billeder fra flere af hendes optrædener på Billedbladet.dk

Birgitte Hjort Sørensen

- Husk din søvn. Af skønhedsprodukter er jeg meget glad for at bruge mineralpudder, som giver en naturlig 'finish'. Jeg går efter makeup-princippet ’Less is more’.

Ole Henriksen

- Husk at eksfoliere din hud mindst tre gange om ugen med en scrub og en peelingcreme. Så får du en smuk hud og føler dig som født på ny.

Lisbeth Østergaard

- Få nok søvn, vand, husk at rense ansigtet, brug olie på kroppen.

Få en smugkig på, hvad Billed-Bladet ellers bringer i denne uge