Det kræver ikke de store summer, at transformere sig selv fra klatøjet til kampklar, afslører sangerinden Beyonces makeup-artist.

Den Grammy-vindende (16 gange) sangerinde, Beyonce, der blev kåret til at være verdens smukkeste kvinde i foråret, sværger nemlig til et skønhedsprodukt, der kun koster 171 kroner.

Foto: Jason Merritt
Vis mere

- Hun (Beyonce, red.) efterspørger altid en masse vipper. Og jeg bruger kun mink-vipper på hende. Det ser fantastisk ud. Jeg bruger vipper fra Velour, som hedder 'Are Those Real', og dem har jeg efterfølgende gjort hende helt vild med, så hun køber tonsvis af dem, siger Beyonces makeup-artist, Wei Lang til New York Magazine.

Kvinder har pyntet sig med falske øjenvipper siden stumfilmenes tid. Instruktøren, D. H. Grifftihs, stumfilm 'Intolerance' fra 1916 startede en veritabel vippe-trend. En tendens, som bl.a kosmetik-kongen, Max Factor, slog mønt på og gjorde mainstream. I dag findes falske øjenvipper i et utal af varianter og i alle prislag. Madonna sværger til mink-vipper med diamanté, og Jennifer Lopez er blevet spottet iført vipper lavet af rævepels.

Beyonces selvklæbende mink-vipper til 171 kroner finder de klatøjede her: www.velourlashes.com (de leverer til Danmark).