I denne uge blev Victoria Beckham kåret som årets 'Womenswear Designer of The Year' ved 'WGSN Global Fashion Awards', for sine bedrifter ud i modedesign. 38-årige 'Posh Spice' er dog ikke den eneste Beckham, der er noget ved musikken (moden).

Victoria Beckhams bedre halvdel - L.A. Galaxy spilleren, David - designer bodywear for stangtøjs-mastodonten H&M. Og David Beckhams boksershorts, undertrøjer og long johns er åbenbart så stor en succes for den svenske kæde, at Beckham snart ringer julen ind med endnu flere underbenklæder af eget design.

(KLIK FOR AT SE BECKHAM I FULD FIGUR...Foto: H&M)

- I løbet af det sidste år har jeg udviklet Bodywear-kollektionen med mit team, og jeg er meget begejstret for det vi har designet og produceret, udtalte David Beckham i 2011, da de første Beckham Bodywear produkter blev lanceret i H&M.

(KLIK FOR AT SE BECKHAM I FULD FIGUR...Foto: H&M)

Det er dog ikke alle, der deler Beckhams begejstring for Bodywear-kollektionen, som det 37-årige fodbold-hug naturligvis selv reklamerer for. Tre menige briter fandt således Beckhams bule i boksershortsene så anstødelig, at de i februar måned klagede til det britiske reklamenævn ASA (The Advertising Standards Authority). 'Reklamerne er uansvarlige' og 'de er uegnede for mindre børn', lød et par af klagepunkterne, som ASA efterfølgende afviste.

(KLIK FOR AT SE BECKHAM I FULD FIGUR...Foto: H&M)


Pyjamasbukser, håndklæder, long johns, henleys, hoodies og loungewear er blandt de kommende attraktioner i Beckhams Bodywear for H&M. Produkterne sættes bl.a til salg på www.hm.com