Det er populært blandt unge at gå med ankelstrømper - også selv om det er biddende koldt udenfor.

Men norske eksperter advarer mod at gå med bare ankler, hvis man vil holde sig rask. Det er et emne, som blandt andet norske Aftenposten tidligere har berørt.

»Områder som ankler, der ikke er beskyttet af tøj og sko, er ekstremt udsat for varmetab,« siger Mariann Sandsund, forskningsleder for instituttet SINTEF, til Aftenposten.

Øger risiko for sygdom

Kulde øger risikoen for, at en sygdom, man allerede er smittet med, udvikler sig. Er man smittet med forkølelse, kan kulden på de bare ankler dermed være med til at skubbe sygdommen i den forkerte retning.

»Forkølelse har lidt lettere ved at bryde ud, hvis du fryser. Det kræver dog imidlertid, at du allerede er smittet med en forkølelsesvirus. Det samme gælder blærebetændelse,« siger speciallæge i almen medicin Kari Sollien til ugebladet KK.