____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>I morgen indtager moden København.

Det sker, når Copenhagen Fashion Week A/W 2013 løber af stablen.

Heldigvis kræves der hverken pressekort eller VIP-status for at tage del i løjerne. Arrangørerne bag modeugen byder nemlig igen i år på en veritabel buffet af moderigtige oplevelser under 'Copenhagen Fashion Festival' fanen.

SHOWS

Foto: Andreas Beck
Vis mere


Se alle modeugens shows direkte fra sofaens komfortable dyb. Nyd interviews med branchens spillere og kom backstage. Find det hele på Fashion TV her: www.copenhagenfashionfestival.com

UDSTLLINGER



Bliv klogere på populærkulturen og modens indflydelse på musikken, når Designmuseum Danmark og Copenhagen Fashion Festival blænder op for en en særudgave af udstillingen, ’Record Covers — Revival of the Vinyl’, hvor bl.a modeforsker, Else Skjold, fortæller om forbindelsen mellem musik, mode og identitet.

Foto: Torben Christensen
Vis mere

Københavns Bymuseum byder på en tur tilbage til fortiden, når arkæologerne, Vivi Lena Andersen og  Charlotte Rimstad, fortæller om københavnsk mode under renæssancen. Den guidede tur tager sit afsæt i de mange modefund (sko, tøj mm) fra perioden, som hører til Bymuseets 'The past beneath our feet' udstilling.

FASHION NIGHT OUT

Foto: Bjarke Bo Olsen
Vis mere

Fredag d. 1. februar bliver København forvandlet til en sand selvforkælelses- og shopping-zone, når byens butikker byder på rabatter, goodies og sær-arrangementer i forbindelse med Fashion Night Out. Flere af Illums in-house brands byder bl.a på gaver til de første 100 kunder (se hele aktivitetslisten på www.copenhagenfashionfestival.com). The Body Shop frister med en komplet Fashion Night Out makeover. Og på MACs stand i Magasin vil makeup-artisten, Live Apelland, genskabe looket fra Peter Jensens show samt stå klar med professionelle fif. SE DE MANGE FASHION NIGHT OUT AKTIVITETER HER: www.copenhagenfashionfestival.com





KONGELIGT DESIGN I NYE KLÆDER


Foto: Søren Bidstrup
Vis mere

Aflæg Royal Copenhagens flagship store et visit under modeugen og se den kunstfærdige udstilling, som Lollys Laundry designeren, Kamilla Byriel, har fremtryllet. www.royalcopenhagen.com

SUS IND PÅ www.copenhagenfashionfestival.com OG SE ALLE DE SPÆNDENDE AKTIVITETER



Pssst... Husk at forkæle din søde tand med en moderigtig macaroon fra La Glace i Astrid Andersen design....www.laglace.dk