Det er ikke længere et socialt krav, at kvinder skal iføre sig en maske af dyre kemikalier, før de går ud. Faktisk er det blevet både helt okay – måske endda trendy – at gå ’barefaced’. Men har du modet?

En septemberdag i 2014, mens modeugen i New York buldrede derudad, skete der noget, som fik modeskribenterne fra hele verden til at måbe.

Samtlige modeller i Marc Jacobs’ show havde ingen makeup på. Ikke fordi, makeupartisterne var sparet væk. Faktisk stod et helt team fra firmaet Nars klar backstage til at få modellerne til at se perfekte ud, men de havde intet gjort.

»Vi er altid lidt ekstreme med Marc Jacobs,« sagde Nars’ grundlægger Francois Nars efterfølgende.

»Vi elsker både det vilde, skøre look og noget helt ekstremt. Men faktisk er det et større statement at sende en pige ud på podiet uden makeup,« sagde han og tilføjede: »Jeg elsker at se en pige uden makeup.«

Kendte firstmovers

Om det var dét, der for alvor satte lavinen i gang, vides ikke. Men de seneste år har kendte kvinder på instagram, til hverdag og endda ved helt officielle begivenheder, valgt at vise sig helt uden makeup.

Ganske vist er det ekstremt grænseoverskridende for mange kvinder at vise sig uden makeup, men det er ikke noget nyt. De seneste ti år har en række kendte kvinder taget springet og vist deres følgere, hvordan de i virkeligheden ser ud.

F.eks. spredte hashtagget #nomakeup sig på de sociale medier, hvor flere og flere kvinder – først de kendte firstmovers og siden de ukendte – lagde billeder af sig selv online uden så meget som en rouge på kinderne.

Nogle af de kvinder, der først stod frem, var Gwyneth Paltrow, Cindy Crawford, Britney Spears og Drew Barrymore. Snart kom turen til danske kendisser, da f.eks. Saseline Sørensen, Christiane Schaumburg-Müller og Pernille Rosendahl alle lagde deres nøgne ansigt til skue på sociale medier.

En af dem, som endda gik ud i offentligheden med nøgent ansigt, var den amerikanske sanger Alicia Keys. Hun havde gennem længere tid ærgret sig over, hvor svært det var at være sig selv som kvinde. Det skrev hun om i 2016 i onlinemagasinet Lenny Letters.

»Jeg skrev en liste over alle de ting, jeg var træt af. Èn af dem var, hvordan kvinder er hjernevasket til at føle, at vi skal være tynde, sexede, attråværdige eller perfekte. Jeg var træt af den konstante fordømmelse af kvinder. Hver gang jeg forlod huset, bekymrede jeg mig om, om jeg havde taget makeup på. Hvad hvis nogen ville tage et billede af mig? Hvad hvis de lagde det online? Det var usikre, overfladiske, men ærlige tanker, jeg havde. Det hele handlede om, hvad andre mennesker syntes om mig,« skrev hun i et essay.

Revolutionen

Kort tid efter løb hun ind i en fotograf. Alicia Keys kom direkte fra fitnesscenteret, uden makeup, og fotografen insisterede på at tage hendes portræt. Det blev coveret til hendes næste single, og i et helt år gik Alicia Keys uden makeup – endda på den røde løber. I januar 2017 viste hun sig smilende på forsiden af modemagasinet Allure – uden makeup – under overskriften: ’Alicia Keys leder revolutionen’.

Den danske sociolog Julia Lahme har bemærket, at kvinder dropper makeuppen, og hun kan godt se, at det passer ind i tidsånden. Men spørgsmålet er, om danske kvinder er klar til revolutionen?

»Lige nu handler meget om den kvindelige identitet. Kvinder verden over overvejer, hvorfor og for hvem de er til. Kvinder er ikke nødvendigvis blot seksuelle væsener. Det er en stor del af mange kvinders identitet at bruge makeup. Når man vælger det fra, som Alicia Keys har gjort, sender man et signal om, at man ikke vil vurderes udelukkende på sit udseende.«

Som Julia Lahme understreger, er makeup ikke er en ny opfindelse.

»Makeup er ikke bare en industri, det er også en kultur. Vi har brugt makeup siden lerets tid, hvor kvinder duppede kinderne i dyreblod. Vi udtrykker vores stamme med makeup, og det er faktisk præcis det samme, vi gør uden makeup.«

Snærende bånd

At nomakeupbølgen har vind i sejlene nu, er ikke et tilfælde, mener hun.

»I disse år ser vi friblødere, metoo-bevægelsen og kvinder, der nægter at fjerne deres kropsbehåring. Der sker en masse ting med, hvad kvinden vil finde sig i og være offer for. Det gælder hendes egen krop og mænds lyst. Den moderne kvinde i 2018 vil ikke være et offer. Derfor er nomakeup ingen forlængelse af de bevægelser, men nu er der kommet rum til det i den offentlige debat.«

At det er Hollywoods kvinder, der går forrest, undrer hende ikke.

»Det giver hele projektet legitimitet, at man kan sige ’Jeg gør ligesom Alicia Keys’. I stedet for at sige: ’Jeg har sovet over mig’, har man pludselig et politisk statement og er inspireret af Hollywoodstjerner.«

Julia Lahme selv er dog kun at se udendørs uden makeup, hvis hun har sovet over sig.

»Personligt synes jeg, det er et ærgerligt sted at vælge sine kampe. Noget af det sjove ved at være kvinde er netop at rulle sig i glimmer. Men vi har lige nu hver især friheden til at vælge de snærende bånd fra, og der er nogle, der opfatter makeup som et snærende, besværligt bånd. Men for nogle er det et statement, for andre en off-day.«

Glamour på vej

Hun kan dog næsten garantere, at bølgen forsvinder i havet igen.

»Det eneste, vi ved med sikkerhed, er, at der kommer en modbevægelse, og jeg kan se, at glamour allerede er på vej tilbage. Du kan ikke spytte i New York uden at ramme en paillet. Vi ser meget mere af det såkaldte ’decade dressing’, hvor man klæder sig fra top til tå som f.eks. en kvinde i 50’erne eller 60’erne med både makeup og neglelak, der passer til æraen. Vi fejrer kvindeligheden meget mere end før. Jeg tror ikke, nomakeup bliver ved med at være interessant. Når det er sagt, synes jeg, alle forsøg på at komme tættere på sig selv, er positive. Er det her en måde at gøre dét på, så skal man gå med på den. Gør det en forskel for dig? Bliver du friere, så er det positivt, men nomakeup bidrager ikke til verdensfreden.«

Jeg bliver aldrig helt makeupfri

Pudder, rouge, øjenskygge, mascara og læbestift er en fast del af Susie Corneliussens hverdag. I en uge droppede hun farveladen.

Allerede som 14-årig begyndte Susie Corneliussen at bruge makeup. I dag er hun 45 år, og makeuppen er en fast del af morgenritualet og uniformen.

»Jeg plejer at bruge pudder, rouge, øjenskygge, mascara og læbestift. Især om vinteren tager jeg en fuld krigsmaske på, mens det er lidt mindre om sommeren.«

Susie Corneliussen arbejder som ledende sekretær på plastikkirurgisk afdeling på Herlev-Gentofte Hospital. I en uge har hun indvilliget i at gå uden makeup, og fortælle om reaktionerne – hos sig selv og andre.

»I løbet af ugen følte jeg faktisk, at jeg lagde lidt af min personlighed derhjemme. Det havde jeg ikke regnet med, men jeg følte, at jeg mødte verden nøgen.«

En maske

Hun synes, det er interessant, at man som kvinde tager en maske på hver dag.

»Vi kvinder gør det så ubevidst. Jeg kan sagtens gå i Netto uden mascara, men så snart jeg skal præstere noget, skal jeg have noget på øjne og læber for at have det godt med mig selv.«

Efter de syv dage har hun opdaget, at hun sagtens kan gå på arbejde uden makeup.

»Jeg kan til hver en tid bare hoppe ud af sengen og gå på job. Det er til fester, middage og i mødet med nye mennesker, at det er svært. I de situationer hvor man gerne vil give et godt førstehåndsindtryk,« siger Susie Corneliussen, som har mand og tre voksne børn.

»Jeg tror aldrig, jeg bliver helt makeupfri. Men oplevelsen af, at mine øjne ikke længere klør, og min hud føltes afslappet, har givet mig noget at tænke over. Jeg vil helt sikkert tage makeupfrie dage på arbejdet. Men når jeg skal ud at præstere eller præsentere mig selv, er der ikke noget at gøre. Så skal jeg have makeup på.«

Mandag:

»Selvom jeg tænkte, at det ikke kunne være et problem for mig at gå uden makeup, tænkte jeg allerede søndag aften over, hvad jeg skulle sige til folk mandag. Jeg plukkede lidt mere øjenbryn og tog en ansigtsmaske på for at få huden til at se pænere ud. Så helt ligeglad er jeg ikke ... Flere på mit arbejde spurgte, om jeg var ked af det. Tankevækkende ... Nå, jeg kører på.«

Tirsdag:

»En lang dag på arbejde kan pludselig ses under øjnene. Flere har i dag spurgt, hvad der er galt. En enkelt spurgte, om jeg havde øjenbetændelse. Til sidst måtte jeg sige højt, hvad der var, fordi folk kiggede. Det viste sig, at de fleste havde lagt mærke til det, men ikke kunne lide at spørge. Nu kan jeg se, hvilken maske jeg lægger på om morgenen, som en del af min påklædning. Jeg har det fint med ikke at have makeup på, men jeg tænker meget over, hvordan min hud ser ud. Jeg har tendens til røde kinder på grund af små blodsprængninger – det ses nu.«

Onsdag:

»Det er faktisk dejligt lige at have lidt ekstra tid om morgenen. Jeg bruger normalt en mineralpudder, rouge, lidt øjenskygge, eyeliner og mascara, og selvom jeg ikke synes, at det tager lang tid, så sparer jeg lidt tid på morgenkontoen. Jeg glemmer faktisk, at jeg ikke har makeup på og kan knibe en tåre, uden at tænke på, om jeg ligner en panda.«

Torsdag:

»En af mine kollegaer sagde, at det ser ud som om, min hud har godt af en pause, og at den ser blød ud – dejligt. Selvom jeg bruger dagcreme, synes jeg, huden strammer lidt. Den er følsom over for vind og vejr, når den ikke har det ekstra lag. Jeg kan pille i ansigtet uden at gnide rundt i noget, det har jeg allerede vænnet mig til, og dét føles dejligt.«

Fredag:

»Aaaargggh, i dag er svær! Jeg skal til konference og møde en masse mennesker. Både nogle, jeg kender, og nogle, jeg ikke har mødt før. Kort sagt – jeg skal netværke med bart ansigt. Jeg overvejer at snyde lidt, men holder mig i skindet. I stedet tager jeg en snak med mig selv, om det, der er udenpå, og det, der er indeni, og hvad der er vigtigst. Der er ikke én, der bemærker noget, og jeg sidder jo i mørke det meste af dagen alligevel. Jeg klarede den! Og pyt med, at det regner.«

Lørdag:

»Endnu en af de vanskelige dage. Jeg skal på en hel dags workshop i intuitiv ledelse med mennesker, jeg ikke kender. Der er det vanskeligst for mig at møde mennesker, som jeg ser ud fra naturens side. De fleste af dem, jeg møder, har faktisk heller ikke makeup på. Som jeg skrev tidligere på ugen, har makeup altid været en del af ’uniformen’ for mig, for jeg vil gerne præsentere mig så pænt som muligt og gøre et godt indtryk. Men jeg opdager nu, at det ikke har nogen betydning for mit resultat.«

Søndag:

»Jeg plejer ikke at gå med makeup om søndagen, hvis jeg ikke skal noget. I dag skal jeg bare slappe af. Jeg er ikke så flink til at rense min hud, som jeg plejer. Jeg renser den normalt morgen og aften, men i ugen, der er gået, har den kun stået på sæbe i bruseren. Min hud ser rigtig fin ud, faktisk er min rødmen blevet mindre, men det er jo ikke sikkert, at det fortsætter, hvis jeg bliver ved med ikke at pleje den ordentligt. Udfordringen er slut. Det har faktisk været dejligt og befriende. Men når jeg har det sådan, hvad gør jeg så i morgen mandag? Jeg tager makeup på, det føles mest trygt...«

Opfølgning mandag:

»Første dag med makeup – mine øjne er irriterede, og min hud klør. Det kan være et tilfælde...«