In a moment like this – i et øjeblik som dette må det være på sin plads at gratulere med den største sejr i mands minde. Også stort tillykke til Christina og Thomas. Et gennemført show fik lige præcis den medvind – ikke bare fra den hårdt arbejdende vindmaskine ved scenekanten – som alle havde forudset. Så lå Chanée & n’evergreen nr. 2. Så var de nr. 3, 7 og endelig 4. Det er flot, flot. Det bedste danske resultat siden Rollo & King i 2001. Ekstra flot efter 8-9 år med hidsige diskussioner om Øst-Mafia, stemmesamarbejde, og hyppige dødsdomme over Melodi Grand Prix.

Rigtig spændende blev det 55. Melodi Grand Prix aldrig. Allerede tidligt i afstemningen sendte Lena sin sprælske satellit i retning mod på førstepladsen.. Den første tyske sejr siden Nicole og ’Ein Bisschen Frieden’ i 1982.

Lenas kantede, medrivende festsang kommer aldrig til at gå over i historien. 'Satellite' er ikke en Schlager, som de siger i hendes hjemland. Men den er et hit til tiden. Og det er godt set af tyskerne. Som det var af finnerne med Lordi. Ingen tvtivl om, at den helt unge Lena har fået millioner af helt unge stemmer. Med sin skæve, blege, sortklædte, tatoverede uncoolness rammer hun lige ned i en ungdomskultur, hvor Twilight-Bella er det store ikon for piger verden over. I udlandet kalder de det ’social akwardness’. Selviscenesat skabagtighed kaldte vi det hjemme i sofaen.

Men går Lena ikke over i historien, så kan Eurovision 2010 meget vel gøre. For det blev det første Melodi Grand Prix, hvor EBU’s ændringer af stemmereglerne for alvor slog igennem. Både i sammensætningen af finalen og i det endelige afstemningsresultat. Efterhånden er kun Tyrkiets topplacering givet på forhånd.

Men vigtigst: dette blev det første grand prix i umindelige tider, hvor der var arbejdet så meget med sangskrivningen. Rigtig mange gode popnumre. Kun Moldavien og Albanien leverede ægte Eurotrash. For bare seks år siden var 70 – 80 pct. det rene møg. Så også tillykke til EBU. Og seerne.