Tv-værten Felix Smith og sangerinden Julie Berthelsen leder missionen, når Danmark skal finde sin vindersang i Gigantium i Aalborg 6. februar.

Og missionen er igen i år at finde en sang, der kan banke de udenlandske konkurrenter af banen og sikre os sejren i Oslo.

- Lad mig gøre det klart. Ambitionen er at finde en vinder, der kan lægge Oslo ned ved det internationale melodi grand prix i maj, lyder det fra Jan Lagermand Lundme, underholdningschef i DR. For Julie Berthelsen er det en drøm, der går i opfyldelseat blive Grand Prix-vært.

- Jeg har fået tilbuddet en gang før, men der havde jeg ikke mulighed og tid til det. Da Felix så ringede til mig for at høre, om det kunne lade sig gøre den her gang, i kalenderen og et 'ja tak!'
Det er jo ikke er en hvilken som helst slags tv, det er altså Dansk Melodi Grand Prix. Det har altid været en barnedrøm at være med, og det føles helt rigtigt, at det er netop som tv-værtinde, siger Julie, der brød igennem i Popstars på TV2 i 2002 og siden har udsendt fire soloalbums.

Hendes medvært Felix Smith er kendt fra P3 og fra Talent på DR1, og så er det anden gang, han skal være Grand Prix-vært – en opgave, han glæder sig meget til.

- Nu er det noget med at bruge de erfaringer, vi fik sidste år, og prøve at omsætte dem til et endnu bedre show i år. Jeg glæder mig til at se, om vi endnu en gang kan få det hele til at gå op i en højere enhed. Og jeg glæder mig til at se, om Aalborg er i Melodi Grand Prix-humør, siger han.