MGP: Danseren Thomas Evers Poulsen drømmer om at stå på scenen i Dansk Melodi Grand Prix, men hans sang blev fravalgt i år.

Når danseren og B.T.s Vild med dans-ekspert, Thomas Evers Poulsen, i morgen aften sætter sig til rette på tilskuerpladserne i Gigantium i Aalborg for at overvære MGP, bliver det med et lille stik i hjertet. Eller sangstemmen.

For han ville meget hellere have stået oppe på scenen og sunget ud mod publikum. I år har han sågar gjort, hvad han kunne for at få lige netop den drøm til at gå i opfyldelse.

LÆS OGSÅ:


MGP fest

Siden han var dreng, har Thomas Evers Poulsen været fuldstændig bidt af Melodi Grand Prix. Også af drømmen om en dag selv at deltage med sin egen sang. I år gav han det så et seriøst skud fra hoften og leverede sit bud på et bidrag blandt de næsten 700 øvrige sange til konkurrencen.

Skrev selv teksten

- Jeg havde talt med sangcoachen Anders Hornshøj, som jeg har gået til noget træning hos, for ligesom at finde ud, hvor en sang skulle ligge i toneart for at ligge godt til mig. Han byggede den op, lavede melodien, og så skrev jeg selv teksten. Egentlig skulle min kæreste Ronnie have skrevet den, for han er rigtig god til den slags, men han havde ikke tid i den uge, og så blev jeg selv nødt til det. Det kan man måske godt høre, siger Thomas Evers og fortsætter:

- Den er ikke specielt dyb, men man kan huske den, og det skal man kunne, hvis det skal være en rigtig grandprix-sang. Min idé om en god grandprix-sang er fest og godt humør, for det har altid været noget, vi har siddet og set sammen, hele familien, mener Thomas Evers.

LÆS OGSÅ:

Melodi Grand Prix


Har ventet i 25 år

Han tog selv ind til receptionen i DR Byen den søndag aften inden fristen om mandagen kl. 12 for at aflevere cd’en med Always on my Mind.

- Jeg var bare så glad for at få den afleveret. Det har jeg ventet på i 25 år. Altså, jeg var jo ved at blive smidt ud af skolen, fordi jeg altid ville lege grandprix og gik lærerne på nerverne. Den blev så ikke valgt. Overraskende nok blev jeg ikke så skuffet, som jeg troede, jeg ville blive. Der er jo 675 andre sange at vælge imellem, så det er svært. Men jeg har helt sikkert fået mod på at prøve igen næste år, understreger Thomas Evers.

LÆS OGSÅ:

bt

Danseren slår på, at han trods alt har den fordel, at han kan sætte et sceneshow lige i skabet. I denne omgang må han dog nøjes med at se og lytte på de øvrige deltagere til MGP i Aalborg:

Mangler en snert af 80’erne

- Nu har jeg hørt sangene, der er med, og det er ikke rigtig grand- prix for mig. Der er ikke én sang, der bare stikker ud som favorit med grandprix-lyd. Jeg synes, det har rykket sig lidt for meget til 2012-lyd. Jeg vil gerne kunne høre en snert af 80’erne, når jeg hører MGP, og det har ingen af sangene i år. Mine to favoritter, Take our Hearts med Jesper Norhstedt og Christian Brøns & Patrik Isaksson med Venter.

DU KAN HØRE THOMAS EVERS SANG HER:

 

HVAD SYNES DU OM SANGEN? DELTAG I DEBATTEN UNDER ARTIKLEN?

SMS

Hitter på Facebook

Mere fra Få første måned for 9 kr.