"Fire i gulvet"? Ringer de ord ingen klokke hos dig, er du lovligt undskyldt, hvis du ikke er professionel musikproducer. Men du har helt sikkert selv oplevet "fire i gulvet" - det er nemlig et af de tricks producerne bag Cliché Love Song har bygget ind i omkvædet for at få det til at ramme dig lige i mellemgulvet. Vi tog en snak med teamet bag. Se med her, hvor de afslører deres tricks.

Bt.dk sender hver dag tv fra vores studie på "Eurovision Island" - bedre kendt som Refshaleøen, hvor det Internationale Melodi Grand Prix sendes i næste uge. Hver aften kl. 19.00 lægger vi et stort show med Annette Heick som vært på nettet.

I aftenens show kan du bl.a. møde "Kloden drejer-Gry", der kommer i studiet og fortæller historien om, hvordan det var at vinde Melodi Grand Prix som 18-årig. Hun mistede en del af sig selv og har gode råd til nutidens popstjerner som Christopher. Se med når du vil - showet er klar kl. 19.00.