____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>På bare fødder og med fløjtespil i baggrunden sang 20-årige Emmelie de Forest sig i lørdags ind i hele Europas hjerter og sikrede dermed Danmark flest point og førstepladsen til årets finale i det Internationale Melodi Grand Prix, der blev afholdt i Malmø. Onsdag besøgte hun bt.dk for at chatte med læserne.



Allerede før den første semifinale blev afholdt, var Emmelie udråbt til storfavorit til at løbe med sejren. Og med 281 point i finalen og 47 point ned til nummer to fra Aserbajdsjan viste det sig, at bookmakernes forudsigelse holdt stik. Men det store favorit-pres har ikke altid været lige nemt for Emmelie. Det fortalte hun dagen efter finalen.

- Selvfølgelig har jeg været presset og stresset, men det har også været fantastisk. Det er jo en engangsoplevelse, og det er kæmpe stort. Det har været så dejligt, at folk troede på mig, lød det fra den glade vinder, der i søndags blev hyldet i Tivoli i København.

Se hvad bt.dk's brugere spurgte om, og hvad Emmelie svarede, da hun onsdag chattede på bt.dk, herunder:


(Hvis du læser med fra mobilen, skal du klikke her for at komme til live-chatten.)Emmelie fik bl.a. spørgsmålet: Har du aftalt med BT at du ikke svarer på spørgsmål om din ikke eksisterende forbindelse til det engelske kongehus?

- Det har jeg i hvert fald ikke. Det er en historie, som jeg altid har fået at vide, men det er også noget, som journalister og forfattere har skrevet om, så jeg tror på det. Vi har talt med slægts forskere, der fortæller, at godt kan lade sig gøre. Der er en, der har fundet ud af, at der er en forbindelse, men det er svært at bevise, fordi det handler om børn uden for ægteskabet, svarede Emmelie.