Sangerinden Simone Egeriis Sahin venter en lille pige sammen med manden Ali Sahin.

»Det bliver en pige - en lille mini-Simone,« fortæller Simone Egeriis Sahin til Billedbladet.

Simone Egeriis Sahin deltog i sangprogrammet 'Scenen er din', hvor hun vandt 'Junior-kategorien', da hun kun var 12 år gammel.

Simone Egeriis vandt i 2004 Scenen er din.
Simone Egeriis vandt i 2004 Scenen er din. Foto: Jens Nørgaard Larsen
Vis mere

Hun kan måske især huskes for Disney-sangen 'Vindens farver', som er fra filmen Pocahontas. Det var også den sang, hun vandt med.

Da hun blev 18 år, deltog hun for første gang i Melodi Grand Prix, som hun i alt har konkurreret tre gange i indtil videre.

Ifølge Simone Egeriis Sahin blev hun hurtig gravid, efter parret besluttede sig for at få et barn. Heldigvis har hun ikke haft kvalme eller smerter, så hun er bare glad.

Simone og Ali i 2010
Simone og Ali i 2010 Foto: Kristoffer Juel Poulsen, Arkivfoto.
Vis mere

 

Det nye forældrepar mødte hinanden, da Simone Egeriis Sahin var 17 år gammel, og Ali Sahin, der kommer fra Tyrkiet, var angiveligt hendes første, rigtige kæreste.

I dag er hun 25 år, mens hendes mand er omkring 30 år. De blev gift i sommer, og Se & Hør har tidligere beskrevet, at parret har købt et hus sammen.