Chat med vinderen af dansk melodi grandprix klokken 12.30 på bt.dk - KLIK HER
Det var ikke alle, der klappede i hænderne, da australskfødte Anja Nissen lørdag aften vandt det danske Melodi Grand Prix. Berlingskes musikredaktør mener, at det unikt danske i sangkonkurrencen ikke er til at få øje på.
Der var ikke så få, der morede sig under lørdagens Melodi Grand Prix på DR, da årets tre finalister med flest stemmer fra seerne og juryen blev annonceret. For de havde altså ret meget tilfælles:
Alle tre var solister. Alle tre var kvinder. Alle tre var unge. Alle tre så godt ud. Og alle tre sang på engelsk.
Dertil kom, at to af de tre finalister knap nok er danske. 29-årige Johanna Beijbom, der endte aftenen som nummer tre med sammenlagt ti procent af stemmerne, er født og opvokset i Sverige, som hun tidligere har repræsenteret ved det internationale Melodi Grand Prix - dog blot som korsanger. Og årets endelige vinder, Anja Nissen, er født og opvokset i Australien, hvor hendes danske forældre flyttede til, før hun kom til verden.
Og det internationale rykind i det danske Melodi Grand Prix er faldet flere for brystet. Heriblandt Berlingskes musikredaktør, Michael Charles Gaunt, der på avisens hjemmeside søndag har skrevet en kommentar om emnet.
'Problemet er dog ikke så meget nationale tilhørsforhold som det faktum, at de to sangerinder (Johanna Beijbom og Anja Nissen, red.) ligesom stort set resten af feltet gjorde sig i en internationalt formateret poplyd, der kunne komme fra hvor som helst. Alle nationale særpræg og idiosynkrasier var væk,' skriver han.
Musikredaktøren bemærker også, at DR med underholdningschef Jan Lagermand Lundme i spidsen i år har ændret stemmeprocessen markant og givet markant mere magt til juryen, der modsat tidligere år lørdag bestod af inkarnerede grand prix-fans. Juryens stemmer talte i år 50 procent i både første og anden runde, og seerne har derfor ikke haft nær så meget magt som tidligere, hvor juryens stemmer kun gjaldt i første runde.
Det har ifølge Michael Charles Gaunt givet en fordel til sange med mere international lyd, der måske vil have en bedre chance for at gå i den internationale finale og måske endda vinde. En klar strategi fra DR, der i musikredaktørens øjne har gået langt for at få slettet minderne om de seneste års dårlige resultater i det internationale Melodi Grand Prix.
Men det kommer med en pris, synes Michael Charles Gaunt, der ikke mener, at årets vindersang vil blive noget nationalt samlingspunkt, som tidligere vindersange har været det.
'Det kan godt være, at Anja Nissens sang har en rimelig chance for at komme i finalen til Eurovision. Men vil den leve videre i danskernes bevidsthed på samme måde som Tommy Seebachs »Under Stjernerne På Himlen«? Næppe,' konstaterer han i sin kommentar.
