Lørdag aften vandt hun Eurovision Song Contest, men for et år siden deltog tyske Lena Meyer-Landrut i et tysk tv-show, hvor hun viste lidt mere end på scenen lørdag.

Inden hele Europa lærte at sige 'i heart you' til tyske Lena Meyer-Landrut, deltog hun i et tysk reality-show kaldet 'Bitte helfen sie mir' (Vil du ikke nok hjælpe mig, red.).

Og det førte bl.a. til en optagelse, hvor den nu tyske vinder af MGP smider alt tøjet for at hoppe i poolen med en fyr.

Den 19-årige Lena er dog ikke synderligt ked af, at videoen dukker op igen, nu hvor hun er blevet kendt på anden vis.

- Jeg står ved det, jeg har lavet tidligere, og jeg synes bestemt ikke, at TV er lige så udleverende som almindelige fotos ville have været, siger vinderfavoritten til den tyske musikkanal VOX.

Lena Meyer-Landrut vandt sikkert den europæiske sangkonkurrence med hele 246 point og 76 ned til Tyrkiet på 2. pladsen.

Danske Chanée og N'evergreen sluttede som nummer fire med 149 point.

Se videoen af Lena her: