Den britiske sangerinde SuRie var lørdag aften ude for det, der bare ikke må ske til Eurovision, da en mand pludselig stormede scenen.

Den endnu ikke med sikkerhed identificerede mand nåede helt hen til sangerinden og tog mikrofonen fra hende, før sikkerhedsmænd fik ham overmandet.

SuRie, der først for sent opdagede manden, så lamslået til, mens både mand og mikrofon blev ført bort, men formåede at bevare fatningen og synge sangen færdig efter den chokerende oplevelse.

Og nu hyldes hun på de sociale medier.

Her ses et billede fra hændelsen.
Her ses et billede fra hændelsen. Foto: Armando Franca
Vis mere

'Kan vi lige snakke om, hvordan SuRie stille og roligt vendte siden til og klappede lidt, mens sceneløberen blev wrestlet til jorden. Hun er britisk helt inde i knoglerne!,' skriver forfatteren Emma Kennedy på Twitter.

'Den måde, SuRie reagerede på vil gå over i historien som et af de mest ikoniske øjeblikke i Eurovision. Kun få personer ville kunne gøre, hvad hun gjorde. Jeg ville frygte for mit liv efter dét,' skriver Brent.

Kort efter hendes optræden var EBU (European Broadcasting Union) hurtige til at tilbyde SuRie at gå på scenen igen. Men det afslog hun.

'De (Storbritanniens hold, red.) er ekstremt stolte af hendes optræden og har besluttet, at der ikke er nogen grund til, at de skal synge igen,' lyder det fra EBU.

Foto: FRANCISCO LEONG
Vis mere

Og det er den helt rigtige taktik, mener flere grandprix-fans, som faktisk tror, at den britiske sangerinde scorer point på det. Hvis ikke i konkurrencen, så i hvert fald i landsmændenes hjerter.

'Jeg elsker, hvordan vi briter er så klar på at slagte vores egen optræden, men så snart nogen forsøger at ødelægge det for os, så er vi alle 'Fortsæt, SuRie. Fuck dem,' skriver en Alice på Twitter.

Foto: FRANCISCO LEONG
Vis mere
Foto: Armando Franca
Vis mere