DR ønsker at lave en moderne udgave af Det Europæiske Melodi Grand Prix. Derfor faldt valget på Refshaleøen i København.

Flere måneders spænding blev udløst mandag formiddag, da det endelig stod klart, at det internationale Melodi Grand Prix næste år skal afholdes på Refshaleøen i København i skibsværftet B&W's fabrikshaller.





Lige siden Emmelie de Forest i maj sang sig til sikker dansk sejr i det internationale Melodi Grand Prix i Malmø, har både Herning, Horsens og Fredericia ellers givet hovedstanden kvalificeret konkurrence som værtsby. 

Pernille Gaardbo er ansvarlig for afviklingen af showet i Danmark, og hun forklarer på dr.dk, hvorfor hovedstaden overhalede de jyske byer på målstregen.

(Artiklen fortsætter under afstemningen - kan desværre ikke ses på mobilen)


Målet er et nyskabende tv-show:

- Vi har haft en ambition helt fra starten om at modernisere Eurovision Song Contest - selvfølgelig med respekt for traditionerne. Refshaleøen giver os muligheden for at skabe et totalt nyt og unikt show, fordi vi selv kan beslutte rammerne indenfor og udenfor. Vi kan skræddersy hallerne efter behov og give det vores helt eget kreative særpræg, siger Pernille Gaarbo til dr.dk.

Den europæiske tv-union, EBU, har godkendt DRs beslutning om København som værtsby.

- Både Herning og Horsens har kommet med nogle rigtig interessante og gennemarbejdede bud, og vi har været i dialog med dem begge. Der er ingen tvivl om, at Boxen i Herning er et af de bedste steder i Danmark at afvikle tv-shows, og Fængslet i Horsens er også et kreativt bud på en venue. Der har på den måde været fordele og ulemper ved alle venues, men da det i processen har vist sig, at ideen om Refshaleøen kunne realiseres, stod det til sidst klart, at det ville give os unikke muligheder for både at samle alle og bringe showet et nyt sted hen, siger

Tilrettelæggerne har først og fremmest fokus på, at tv-seerne får en god oplevelse, men den danske Grand Prix-ansvarlige lover, at der også vil blive tænkt på lyden.

- Vi ser det som vores opgave er at skabe de allerbedste rammer for Eurovision og lave den flotteste venue, der samler europæerne til fest for en aften og gør danskerne stolte. Vi arbejde tæt sammen med København for at sikre, at planer og budgetter hænger sammen og venuen er færdig til tiden. Det er klart, at når vi bliver præsenteret for en helt rå fabrikshal som venue, gør vi os rigtig umage for at undersøge, at den også er brugbar lydmæssigt. I den proces har vi allieret os med de allerbedste akustikere og ingeniører, og de garanterer, at lyden bliver velegnet til professionel tv-produktion, lover Pernille Gaardbo.

HVAD MENER DU? ER KØBENHAVN OG REFSHALEØEN DET RIGTIGE VALG? DELTAG I DEBATTEN PÅ BT.DK HER ELLER PÅ FACEBOOK HER