Lørdag aften kunne store dele af Europa se ukrainske Jamala løbe med sejren i det internationale Melodi Grand Prix med sangen '1944' om Stalins deportation af tatar-befolkningen på Krim-halvøen. Men sangen er meget mere personlig for Eurovision-vinderen. For Jamalas familie led frygteligt som konsekvens af Stalins beslutninger.
Det var helt tydeligt en meget følelsesladet oplevelse for ukrainske Jamala, hvis rigtige navn er Susanna Jamaladdinova, da hun efter et drama kunne se, at hendes sang '1944' havde fået flest point og dermed sejren i Eurovisionen.
Det er ikke usædvanligt at se kunstneren, som vinder Eurovisionen, blive meget berørt, da de har lagt stort arbejde og personlighed i netop deres bidrag. Men alligevel er Jamalas vindersang dét mere personlig end så mange andre vindersange før den.
'1944' hedder sangen, der bærer på en historie, som er uhyggelig og grum. Den omhandler den tidligere sovjetiske diktator Josef Stalins beslutning om at deportere hundredtusindvis af tatarer fra deres hjem på Krim under anden verdenskrig.
Og her var Jamalas oldemor iblandt. Sammen med sine fem børn blev hun sammen med tusinder andre tatarer på Krim stuvet ind i et tog og sendt tusindvis af kilometer væk til Kirgisistan i Centralasien.
Artiklen fortsætter efter billedet.
Død baby smidt ud af toget
Deportationen af krim-tatarerne skete, da Josef Stalin havde en idé om, at de havde hjulpet Nazityskland i anden verdenskrig. Og derfor skulle den samlede befolkning af krim-tatarer straffes. Ironisk nok var Jamalas oldefar på dagen for deportationen af hans familie ude og kæmpe for netop Stalins Sovjet mod Nazityskland - en kamp der endte med at koste ham livet.
Men det var ikke det eneste liv, som Stalin fik fra Jamalas familie. Under turen til Centralasien døde den yngste af Jamalas oldemors børn - en lille pige.
Hun kunne ikke klare den tre uger lange tur, som det tog at fragte de mange mennesker den lange vej fra Krim til Centralasien. Jamala har fortalt om den uhyggelige episode til britiske Daily Mail.
»Min oldemor Nazylhans datter Ayshe klarede det ikke. Hun døde ombord på toget, mens de blev fragtet. Og da hun (Jamalas oldemor, red.) fortalte soldaterne, hvad der var sket, og spurgte, om hun kunne begrave den lille krop ved næste stop, tog de bare kroppen og smed den ud af toget. Det var bare skrald for dem,« siger Jamala.
Artiklen fortsætter efter billedet.
Forældrene måtte lade sig skille
De næste mange årtier levede familien i Centralasien. Men Jamalas familie havde altid et håb om at vende tilbage til Krim. Det håb var så stærkt, at Jamalas far og mor valgte at flytte til Ukraine for at kunne gøre sig forhåbninger om på et tidspunkt at bo i 'hjemlandet' Krim.
Men de måtte gå til ekstremerne for igen at kunne komme til at bo på Krim. I Sovjet-tiden var det ikke tilladt for tatarer at eje land på Krim. Og da Jamalas far var tatar, måtte forældrene lade sig skille, så moderen, der stammer fra Armenien, kunne få sit barndomsnavn tilbage og dermed få muligheden for at købe en bolig i faderens hjemby på Krim, Malorechenskoye.
Efter fire års adskillelse, hvor Jamalas forældre kun så hinanden et par gange om måneden ved hemmelige møder, fik Jamalas mor endelig muligheden for at købe en grund på Krim.
»Mine forældre gjorde noget utroligt. De blev skilt. Min far, søster og jeg flyttede til Melitopol (det ukrainske fastland, red.), mens mor lejede et værelse i Malorechenskoye og arbejdede på en musikskole. Først var det Melitopol, som var tættere på Krim. Vi boede der i fire år, min søster Evelina og jeg, min far, bedstefar og bedstemor. Min mor var sendt som spion til Krim.«
»Hun havde fået til opgave at købe et hus i fars fødselsby og registrere grunden i hendes eget pigenavn Tumasova. Mine forældre blev nødt til at lade sig skille, så hun kunne få slettet Jamaladdinov-familienavnet fra sit pas,« forklarer Jamala, der også fortæller, at da det blev kendt lokalt, at det egentlig var en tatar, der havde købt grunden, blev der ballade.
Artiklen fortsætter efter billedet.
Populær og upopulær vinder
Men da Sovjetunionen på det tidspunkt ikke var så stærkt som tidligere, så endte det med, at der ikke blev ændret på købet.
Hvorfor Jamala valgte netop at bidrage med '1944' til Eurovisionen? Det var, ifølge hende selv, noget, hun ganske enkelt var nødt til.
»Jeg blev nødt til at befri mig selv, at frigive mine minder om min oldemor, mindet om pigen uden grav, mindet om tusindvis af Krim-tatarer, der ikke har noget tilbage, end ikke fotografier,« lød det fra Jamala.
Selvom '1944' endte med at løbe med Eurovision-sejren, så er det ikke alle steder, den er lige populær. I Rusland er sangen - og det faktum at den løb med sejren - blevet taget meget ilde op.
Det kan du læse mere om herunder:
