BT's Melodi Grand Prix-eksperter vurderer den danske vindermelodis chancer:

Steffen Dam:

Få puttet Emmelie de Forest i noget mere spændende kluns, så tror jeg faktisk på, at den godt kan gøre sig ved Eurovision Song Contest. Synes virkelig den vinder, jo flere gange man hører den. Man kan dog godt frygte, at den ligger for langt fra det, som normalt fænger i Østeuropa, men modsat kan det helt sikkert hæve sangen, at publikum i salen vil være med Danmark - det er jo nærmest halv hjemmebane.

Dansk Melodi Grand Prix 2013

Dansk Melodi Grand Prix 2013

Dansk Melodi Grand Prix 2013top

Vinder gør den ikke, men jeg ser den som en sikker finaledeltager - selvfølgelig med forbehold for hvilke sange, den skal op imod i semifinalen. Men både Storbritannien og Sverige af de sikre finalister stemmer i vores semifinale, hvilket selvfølgelig skal være et klart plus, ligesom vi heller ikke skal være kede af, at Irland også er i vores semifinale.

Jan Eriksen:

Først og fremmest. Emmelie de Forest var det bedste bidrag i årets Melodi Grand Prix. Den bedste sang, den bedste sangerinde.

Det taler FOR Emmelie, at det internationale Melodi Grand Prix foregår i Malmö. Emmelie vil få massiv opbakning. Fra de danskere, der tager turen over broen. Og fra svenskerne. I grandprix-sammenhæng holder vi som bekendt sammen i Norden. Som regel. Det ser godt ud på tv-skærmen.

Dansk Melodi Grand Prix 2013

Emmelie udstråler naturlighed og glæde. Sex, bryster - som Simones - har altid har været og vil altid være et godt argument for hvad som helst. Men back to basics er cool i den internationale musikbranche. Det kan være naturbarnet Emmelies chance.

Men stadig er jeg skeptisk. 'Only Teardrops'  henvender sig mest til et nordvesteuropæisk publikum. På grund af dens klare keltiske grundtone. Den slags melodier ender ofte helt nede i bunden. Også selvom komponisterne har kombineret de irske fløjter med et moderne upbeat tempo og lyd. Det ligger i bund og grund meget langt fra både den eurotrash-stil, der har styret østeuropa de senere år - og den østlige folklorestil. 

Enkelte gange har den gode historie været med til at flytte stemmer i Melodi Grand Prix. For eksempel var ukrainske Ruslanas eksotiske baggrund i et bjergområde den gode historie i 2004 i Istanbul. Det lykkedes ikke at 'sælge' Solunas cirkusbaggrund i Østeuropa sidste år. Måske er Emmelie de Forests vilde familiebaggrund - dronning Victorias tipoldedatter - et salgsargument. Men igen. Vist kun i Nordvesteuropa.

HVORDAN VURDERER DU EMMELIES VINDERCHANCER? DELTAG I AFSTEMNINGEN NEDENFOR OG I DEBATTEN PÅ BT.DK  ELLER I DEBATTEN PÅ FACEBOOK HER