Et Grand Prix i en helt ny dimension. Sådan beskriver DR selv satsningen på forårets Eurovision Song Contest.  Mandag afslørede DR at Refshaleøen i hovedstaden kommer til at danne rammen om det store show med B&W-hallerne som centrum for det hele. 

Med 10.000 kvadratmeter og 60 meter til loftet er der også plads til store armbevægelser ved finalen den 10. maj. Med det lidt utraditionelle valg af lokation er det endnu ikke klart, hvor mange tilskuere der bliver plads til, men lykkes det ikke at få plads til finaleaftenen, så er der i stedet chance for at komme ind til de to semifinaler. Desuden gennemføres der tre generalprøver før hvert show, for at sikre, at det hele virker, som det skal.

(Artiklen fortsætter under afstemningen)


Udover selve Melodi Grand Prixet har DR lagt op til masser af forlystelser på øen med både musikalske oplevelser, forlystelser og muligheder for noget til ganen. 

Fakta om Eurovision i København:
  • Det er tredje gang, Eurovision Song Contest afholdes i København (1964, 2001 og 2014).Der er semifinaler 6. og 8. maj og finale 10. maj. Før hvert show gennemføres der 3 generalprøver - to dage inden hver udsendelse og én samme dag som udsendelsen.  
  • B&W hallen er på ca. 10.000 m2 og omkring 60 m. fra gulv til loft.
  • Eurovision Park på over 40.000m2 med blandt andet aktiviteter og forlystelser, musikalske optrædener samt mulighed for at få mad og drikke.
  • Pressecenter på ca. 8.000 kvadratmeter, med bredbåndsopkoblinger for op til mindst 1500 journalister.
  • Akkrediteringssystem for op til omkring 10.000 akkrediterede deltagere, pressefolk og fans.
  • Der er over 20.000 hotelværelser i Storkøbenhavn. 3.600 hotelværelser reserveret til Eurovision 2014.
  • Refshaleøen udgør ca. 500.000 m2. Øen husede B&W-skibsværftet frem til 1996. I dag er her bl.a. arbejdspladser, gallerier, strandbar og restauranter. 
  • Projektselskabet bag samarbejdet med DR er Københavns Kommune, Region Hovedstaden, Wonderful Copenhagen og Refshaleøen Holding.
HVAD MENER DU? ER KØBENHAVN OG REFSHALEØEN DET RIGTIGE VALG? DELTAG I DEBATTEN PÅ BT.DK HER ELLER PÅ FACEBOOK HER