Svarer nu igen i kontroversiel karantænesag: 'Verdens største klovne!'
Søren Gade (th.) nægter at lade sig tryne af Mads Brügger (tv.) i forbindelse med Brüggers karantæne fra Christianborg. Det fortæller han i B.T.s mediepodcasrt Q&CO
Men torsdag reagerer Søren Gade, der er formand for Folketinget og dets Præsidium, helt ekstraordinært på en karantænesag fra Christiansborg, der den seneste uge har vakt stor opsigt.
Det gør han i B.T.s mediepodcast Q&CO:
»Grunden til, at jeg nu må gå ud og sige noget, det er jo, at sagen er blevet udlagt af den pågældende journalist (Mads Brügger, red.), som om, vi er verdens største klovne, som vil begrænse pressens adgang til Christiansborg – og vi vil ikke trækkes gennem sølet.«
Sagen drejer sig om ansvarshavende chefredaktør på mediet Frihedsbrevet, Mads Brügger, der i sidste uge kunne fortælle, at han har fået tre måneders karantæne fra Christiansborg.
Klagen, der har udløst karantænen, går på manglende situationsfornemmelse i forbindelse med, at Brügger havde taget Rasmus Paludan med sig ind på Christiansborg tidligere på året.
Ifølge klagen skulle makkerparret i den forbindelse have skabt utryghed til en torsdagsbar for de nordatlantiske mandater, ligesom de – uden tilladelse – skulle have taget en række billeder.
Noget, Mads Brügger afviser i et indlæg på Frihedsbrevet.
Efterfølgende har Mads Brügger fået opbakning fra Ekstra Bladets chefredaktør, Knud Brix, der kalder bortvisningen »pinlig«, og Berlingskes chefredaktør, Tom Jensen, der drager en parallel til Donald Trumps jagt på besværlige og kritiske medier.
En kritik, Søren Gade mener er helt på månen.
»Christiansborg er det eneste sted, jeg kender i verden, hvor man har en ordning, hvor journalisterne har fri adgang til at gå rundt, som de gør på Borgen. Så hvis vi skal beskyldes for at have Trump-lignende tilstande og nægte journalisternes frihed, så ender det bare med, at journalister på Borgen kun kan være i Vandrehallen.«
Han fortsætter: »Vi holder os til det regelsæt, som vi har aftalt, og som journalisterne selv har været med til at lave. Og hvis man ikke overholder dem, så må man jo tage de sanktioner, der følger med. Længere er den ikke.«
Lyt til denne uges afsnit af Q&CO i i Spotify, Apple Podcast eller ved at trykke ‘lyt’ herunder:
Berlingske bringer endnu engang nye oplysninger om de metoder, TV 2 har taget i brug i forbindelsen med 'Den sorte Svane'. Denne gang handler det om, at TV 2 angiveligt har tilskyndet Amira Smajic til at begå hacking. Mens fem eksperter vurderer, at det er gravalvorligt - og måske den største medieskandale siden SE og Hør-sagen - så afviser TV 2 blankt. Vi spørger, hvad der er op og ned - og hvor alvorligt det er. Det vakte stor opsigt, da ansvarshavende chefredaktør på Frihedsbrevet i sidste uge meddelte, at han har fået tre måneders karantæne fra Christiansborg. Diverse chefredaktører har kritiseret beslutningen om at bandlyse Brügger - blandt andre Berlingskes Tom Jensen, der drager paralleller til den jagt på pressen, der foregår på den anden side af Atlanten. Men dét er dybt urimeligt, mener Folketingets formand Søren Gade, der i dagens afsnit - helt ekstraordinært - ser sig nødsaget til at komme med Præsidiets udlægning af sagen. Donald Trump er også på dagens program. For alt, hvad han siger er i disse uger guf for tabloidpressen. Vi vender Trumps tabloide karakter, og så spørger vi, om vi på et tidspunkt - trods alt - når et mætningspunkt. Vært: Henrik Qvortrup Medvært: Line Gertsen, undersøgende korrespondent på DR Tilrettelægger: Maria Asmine Dam Gæster: Lasse Lund Madsen, professor i strafferet ved Aarhus Universitet Signe Kühn, journalist på Berlingske David Trads, tidligere USA-korrespondent og vært på podcasten Kampagnesporet Jeppe Elkjær, udlandsredaktør på B.T. Søren Gade, formand for Folketinget og Folketingets præsidium Producer: Teis Thornberg og Maria Asmine Dam Skriv dig op til nyhedsbrevet Q&CO via linket herunder. Så får du Henrik Qvortrups gennemgang af de mest diskuterede historier om medierne direkte i din indbakke: https://www.bt.dk/medier/qco-kom-med-henrik-qvortrup-igennem-de-mest-diskuterede-historier-om-medierne