»Jeg mindes ikke vildere valgflæsk.«

Sådan lød dommen fra B.T.s politiske analytiker, Henrik Qvortrup, da han hørte, at Socialdemokratiets overborgmesterkandidat, Pernille Rosenkrantz-Theil, ville fjerne al brugerbetaling på børnehaver og vuggestuer i Københavns Kommune.

Noget, hun for nylig lovede de københavnske børnefamilier, hvis hun altså får magt, som hun har agt til kommunalvalget den 18. november.

I denne uges afsnit af B.T.s mediepodcast, Q&CO, møder Rosenkrantz-Theil og Qvortrup hinanden ansigt til ansigt, da hun er gæstemedvært i podcasten – og her smider hun Qvortrups dom direkte tilbage i smasken på ham selv:

»Det er det vildeste vrøvl, jeg nogensinde har hørt dig sige,« indleder Rosenkrantz-Theil.

Hvorfor? 

»Er vi enige om, at der på et tidspunkt i Danmarks historie var nogen, der gennemførte, at vi skulle have gratis uddannelser? Der var også nogen, der gennemførte, at vi skulle have gratis hospitaler. Og på et eller andet tidspunkt, så er der så folk som dig, der er begyndt - hver eneste gang, at nogen tør slå et bare lidt større brød op - at sige: 'Det er totalt valgflæsk, det kan ikke lade sig gøre'.«

Hun fortsætter: » Jamen hvordan i alverden har det så kunnet lade sig gøre – for mange årtier siden – at lave så store forbedringer?« 

Så hvis du skulle forsøge dig med lidt kommentatorkritik til mig, hvad ville du så sige?

»Ja, at den har du trukket i en automat,« lyder dommen fra Rosenkrantz-Theil. 

Det er dog ikke kun Qvortrup, der har været ude med riven angående Theils forslag. Det kan du læse mere om HER

Du kan også lytte til hele afsnittet med Pernille Rosenkrantz-Theil i denne uges afsnit af B.T.s mediepodcast, Q&CO, i Spotify, Apple Podcast eller ved at trykke ‘lyt’ herunder:

Q&CO på B.T.

Kan man dække krigen i Gaza, hvis man har skrevet under på en erklæring, der stadfæster, at Israel begår et folkedrab i Gaza? Ikke ifølge DRs egne retningslinjer, og derfor sidder over 30 journalister fra DR – heriblandt flere prominente nyhedsnavne – lige nu i saksen. Får det konsekvenser for disse journalister? Det mener flere, at det skal have, og de tager i denne uges afsnit debatten med en redaktionschef fra DR. Vi vender også en video her fra matriklen, der er gået viralt. Nemlig den, hvor Weekendavisens chefredaktør, Martin Krasnik, bliver passet op af den pro-palæstinensiske debattør Omar Shargawi. Var det for meget? Eller er det præcis den disciplin, som journalister dagligt selv gør brug af? Og så raser diskussionen om medieombudsmanden videre. Berlingskes chefredaktør, Tom Jensen, er bestemt ikke tryg ved tanken om en statsligt finansieret ombudsmand, og i en kommentar i sin egen avis spørger han, om der er en sammenhæng mellem afdækning af Samsam-sagen og politikernes ønske om at holde medierne i ørerne med en statslig ombudsmand. Tom Jensen kommer i studiet og debatterer med en tilhænger af en ombudsmand, mediejuristen Heidi Helveg. Sidst, men ikke mindst, spørger vi, om Danmarks svar på mediemogulen Rupert Murdoch, Jørgen Ejbøl, er så usympatisk, som han altid fremstår i medierne – senest i et interview med Berlingske – eller om det bare er et panser? Vært: Henrik Qvortrup Medvært: Pernille Rosenkrantz-Theil, overborgmesterkandidat for Socialdemokratiet i København Journalist: Maria Asmine Dam  Gæster:  Pia Kjærsgaard, medlem af Folketinget for Dansk Folkeparti Nina Palesa Bonde, dommerfuldmægtig og formand for Dommerfuldmægtigforeningen Anders Emil Møller, ledende redaktionschef på DR Tom Jensen, Ansvarshavende chefredaktør på Berlingske Heidi Højmark Helveg, advokat og medlem af Medieansvarsudvalget  Joachim B. Olsen, politisk kommentator og debatredaktør på B.T.  Omar Marzouk, komiker og pro-palæstinensisk debattør Kirsten Jacobsen, forfatter til ‘Pansergeneralen’  Producer: Maria Asmine Dam og Frederik Riis-Jacobsen  Skriv dig op til nyhedsbrevet Q&CO via linket herunder. Så får du Henrik Qvortrups gennemgang af de mest diskuterede historier om medierne direkte i din indbakke: https://www.bt.dk/medier/qco-kom-med-henrik-qvortrup-igennem-de-mest-diskuterede-historier-om-medierne

Q&CO - Nyhedsbrev

Få Henrik Qvortrups gennemgang af de mest diskuterede historier om medierne direkte i din indbakke

Jeg giver hermed tilladelse til, at B.T.sender mig nyhedsbreve. Jeg bekræfter desuden, at jeg er over 13 år, og at Berlingske Media A/S må opsamle og behandle de anforte personoplysninger til det ovennævnte formål. Oplysningerne kan indeholde annoncer fra tredjepart og i visse tilfælde blive delt med disse. I vores privatlivspolitik kan du læse mere om tredjeparter og hvordan du tilbagetrækker dit samtykke.