»Det meste af det er politisk drilleri […] Der er tale om fuldstændig standard praksis.«

Sådan lyder det fra den anerkendte dokumentarist og instruktør, Christoffer Guldbrandsen, i denne uges afsnit af B.T.s mediepodcast, Q&CO.

Her forsvarer han Bo Tengberg, der hele ugen har været under beskyldning for at udnytte sin hustrus betroede magt og særlige bånd til den ukrainske præsident, Volodymyr Zelenskyj, til at lave en dokumentar med ham.

Det var Ekstra Bladet, der for nylig kunne afsløre, at Mette Frederiksens mand, Bo Tengberg, brygger på en dokumentar, der i et eller andet omfang involverer Zelenskyj.

Noget, der har fået formanden i antikorruptionsorganisationen Transparency International Danmark, Jesper Olsen, til at råbe vagt i gevær, da filmen – ifølge ham – kan opfattes som en »propagandafilm« for regeringens pro-ukrainske politik.

Til det indledende arbejde med dokumentaren har Bo Tengberg modtaget 190.000 kroner fra Det Danske Filminstitut.

Dokumentarfilminstruktør Christoffer Guldbrandsen.
Dokumentarfilminstruktør Christoffer Guldbrandsen. Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

I Q&CO debatterer Guldbrandsen blandt andet med denne uges gæstemedvært, formand for Dansk Folkeparti, Morten Messerschmidt, der mener, at det er et »klart problem«, at Bo Tengberg – med skattekroner i ryggen – brygger på en dokumentar med Zelenskyj:

»Tengberg har tidligere lavet en udsendelse, der handlede om Anker Jørgensen, som også må siges at være til fordel for Mette Frederiksen og hendes parti. Og nu brander han sig så som dokumentarist for en international person, som Mette Frederiksen har dannet tætte bånd med,« lyder det fra Morten Messerschmidt, der fortsætter:

»Han burde måske gøre det for sine egne penge og ikke have offentlige midler involveret i det.«

Men ifølge Christoffer Guldbrandsen er der ikke noget fordækt ved, at Bo Tengbergs produktionsselskab, Seabird Production, har søgt og fået midler til projektet:

»Der er meget få film i Danmark, der ikke er støttet af Filminstituttet. Jeg vil nærmest sige, at det næsten er umuligt at realisere sådan et projekt, uden at Filminstituttet er involveret.«

Han fortsætter: »Jeg synes, det er en fantastisk mulighed for ham som instruktør. Sad man som redaktør og skulle vurdere projektet, så synes jeg grundlæggende, at det lyder interessant med en film om Zelenskyj af en mand, der selv står tæt på magten.«

B.T. har rakt ud til Bo Tengberg. Han er ikke vendt tilbage på henvendelserne.

Hør diskussionen i denne uges afsnit af Q&CO i Spotify, Apple Podcast eller der ved at trykke 'lyt' herunder:

Q&CO på B.T.

Politiken har aldrig været Dansk Folkepartis Hoforgan. Igennem årene har Politiken stillet skarpt på Dansk Folkepartis holdninger i meget skarpe – nogle vil også mene meget grove – vendinger. I en artikel forleden i selvsamme Politiken blev bøtten så vendt. Er det tid til selvransagelse? Vi tager diskussionen med Politikens Lotte Folke og én af de skribenter, der i tidens løb er gået til stålet, nemlig Informations Georg Metz. Og så taler vi med super-streameren Rasmus Søndergaard. For øjeblikket livestreamer han 24 timer i døgnet, og det gør han i øvrigt to uger i træk. Han er et kæmpehit blandt unge, hvilket gør ham interessant for politikere – herunder ingen ringere end landets udenrigsminister, Lars Løkke, der har besøgt ‘showet’. Søndergaard tager os med ind i sit univers – lige indtil det bliver for kritisk… Med skattekroner i ryggen brygger Mette Frederiksens mand, Bo Tengberg, på en dokumentar om Ukraines præsident, Zelenskyj. Er det et problem? Vi tager debatten i dag med repræsentanter fra begge fløje. Og så runder vi den netop annoncerede alliance mellem Berlingske Media og JFM. Hvad betyder det for mediernes læsere – og journalister? Berlingske Medias koncernchef svarer på de spørgsmål.   Vært: Henrik Qvortrup Medvært: Morten Messerschmidt, formand for Dansk Folkeparti Journalist: Maria Asmine Dam  Gæster:  Jesper Olsen, formand for Transparency International Danmark. Christopher Guldbrandsen, dokumentarinstruktør  Lotte Folke, redaktionschef for Politiken Opinion  Georg Metz, journalist og kommentator  Rasmus Søndergaard, Youtuber og streamer Anders krab-Johansen, koncerndirektør i Berlingske Media Producer: Frederik Riis-Jacobsen og Maria Asmine Dam Skriv dig op til nyhedsbrevet Q&CO via linket herunder. Så får du Henrik Qvortrups gennemgang af de mest diskuterede historier om medierne direkte i din indbakke: https://www.bt.dk/medier/qco-kom-med-henrik-qvortrup-igennem-de-mest-diskuterede-historier-om-medierne  

Q&CO - Nyhedsbrev

Få Henrik Qvortrups gennemgang af de mest diskuterede historier om medierne direkte i din indbakke

Jeg giver hermed tilladelse til, at B.T.sender mig nyhedsbreve. Jeg bekræfter desuden, at jeg er over 13 år, og at Berlingske Media A/S må opsamle og behandle de anforte personoplysninger til det ovennævnte formål. Oplysningerne kan indeholde annoncer fra tredjepart og i visse tilfælde blive delt med disse. I vores privatlivspolitik kan du læse mere om tredjeparter og hvordan du tilbagetrækker dit samtykke.