B.T.s Henrik Qvortrup endevender de mest diskuterede historier om mediernes rolle.
I seneste afsnit af B.T.s mediepodcast Q&CO lyder det blandt andet sådan her fra filmproducent Meta Louise Foldager Sørensen, da hun bliver spurgt, om hun har tænkt sig at lave en film om Amira Smajic fra ‘Den sorte svane’:
»Jeg tror, det bliver en TV-serie. Jeg tror ikke, at det kan være en spillefilm.«
Er det en vision, eller er det en konkret plan, du har?
»Det er en konkret plan, jeg har.«
Hvor langt er du med den plan?
»Den er jeg ikke så langt med endnu, fordi solen ikke er gået ned over historien.«
Hun fortsætter: »Men jeg er overbevist om, at der ligger en meget spændende historie om en meget spændende karakter i den historie.«
Foldager fortæller i samme ombæring, at hun løbende er i kontakt med Amira Smajic om projektet.
Meta Louise Foldager Sørensen er egentlig i studiet i denne uges afsnit af Q&CO, fordi det er kommet frem, at det var hende, der havde købt en billet til Amira til det foredrag, der pludselig blev aflyst i sidste uge.
Et foredrag, der skulle have været startskuddet på en foredragsturné med holdet bag ‘Den sorte svane’.
Hele turnéen er nu aflyst af 'sikkerhedsmæssige årsager', og dét får Meta Foldager nu skylden for. Hvad den misere går ud på, og hvorfor hun overhovedet købte billetten til Amira, kan du høre meget mere om i denne uges afsnit af Q&CO.
Lyt til indslaget 58 minutter inde i afsnittet i Spotify, Apple Podcasteller ved at trykke ‘lyt’ herunder:
I denne uges afsnit har vi journalisterne bag en af ugens mest omtalte artikler i studiet, nemlig den om ‘alfonseriet’ på forlaget Lindhardt og Ringhof - som Hassan Preisler i hvert fald beskriver det. Flere ting står klart, efter man har læst artiklen. Spørgsmålet er blot, om dét er nok til at konstatere et strukturelt problem? Filmproducent Meta Louise Foldager har dannet ‘alliance’ med Amira Smajic, og bliver nu beskyldt for at være årsag til, at TV 2s foredragsturné - med holdet bag ‘Den sorte svane’ - pludselig er blevet aflyst - eller hvad? Vi dykker ned i den misere i dagens afsnit. Og så er Donald Trump officielt tilbage som USAs præsident. Tidligere er de danske medier blevet kritiseret for at være for Trump-kritiske. Nu går kritikken på, at de danske medier er røget over i den anden grøft. Vi vender den danske dækning med DRs udlandschef. Sidst men ikke mindst spørger vi vinderen af DRs store formidlingspris, Imran Rashid, om det er god formidling at formulere sig så upræcist og decideret fejlagtigt, som han gjorde i DRs 'Debatten', dagen inden han modtog prisen. Vært: Henrik Qvortrup Medvært: Christoffer Guldbrandsen Tilrettelægger: Maria Asmine Dam Gæster: Emil Findalen, journalist på Frihedsbrevet Jeppe Bentzen, journalist på Frihedsbrevet Meta Louise Foldager, filmproducent Niels Kvale, udlandschef og redaktionschef, DR Udland. Imran Rashid, læge og forfatter Producer: Kasper Riising og Maria Asmine Dam Skriv dig op til nyhedsbrevet Q&CO via linket herunder. Så får du Henrik Qvortrups gennemgang af de mest diskuterede historier om medierne direkte i din indbakke: https://www.bt.dk/medier/qco-kom-med-henrik-qvortrup-igennem-de-mest-diskuterede-historier-om-medierne