B.T.s Henrik Qvortrup endevender de mest diskuterede historier om mediernes rolle.

I seneste afsnit af B.T.s mediepodcast Q&CO lød det blandt andet sådan her journalist og anmelder Søren Baastrup:

»Malkeko. Det tager jeg gerne på mig, det er forkert. [..] Nogle gange går det lidt for hurtigt, og jeg skal da gerne indrømme at ‘malkeko’ jo ikke noget, der nødvendigvis lyder som en pæn betegnelse for en kvinde med en stor barm.«

Han fortsætter: »Det er for dumt. Dét undskylder jeg gerne for til både Irina Olsen og alle hendes følgere.«

Søren Baastrup er i studiet, fordi han for nylig skrev en anmeldelse af TV 2s nye realityprogram ‘Spillet’, der har fået en hel del op i det røde felt – blandt andre influencer og realitystjerne Irini Olsen, der medvirker i programmet.

I sin anmeldelse kalder Søren Bastrup nemlig Irina Olsen lidt af hvert, blandt andet ‘Irina Malkeko’.

Et øgenavn, han nu altså indrømmer var 'forkert.'

Malkeko-kommentaren var ikke den eneste, der fik Irina Olsen – og en lang række andre – til at reagere. For flere gange i sin anmeldelse kalder Baastrup ‘Spillets’ influencer-deltagere for ‘ludere’. En reference til deres erhverv, må man forstå på Baastrup.

Men dén reference står han fortsat ved.

»Det er satire i allerhøjeste grad. Det er smukt, jeg har endda gentaget det i anmeldelsen af afsnit to, for at folk skal vide, at jeg står ved det,« lyder det fra Baastrup.

Hør ham forklare sig i denne uges afsnit af Q&CO, hvor også Dan Rachlin blander sig i debatten. Han har nemlig ikke meget pænt at sige om Baastrup eller hans anmeldelse(r).

Lyt i Spotify, Apple Podcast eller ved at trykke ‘lyt’ herunder:

Q&CO - Nyhedsbrev

Få Henrik Qvortrups gennemgang af de mest diskuterede historier om medierne direkte i din indbakke