B.T.s Henrik Qvortrup endevender de mest diskuterede historier om mediernes rolle.

I seneste afsnit af B.T.s mediepodcast Q&CO lyder det blandt andet sådan her fra Janni Rees presserådgiver, April Sandbäck, der taler på vegne af Janni:

»Janni vil rigtig gerne tale med Karsten.«

Hun fortsætter:

»Janni har gentagne gange rakt ud efter Karsten - både på telefon og beskeder og andet. Der har ikke været nogen respons.«

I studiet er også Karsten Rees presserådgiver Sune Aagaard, der taler på vegne af Karsten. 

Adspurgt om de to parter har lyst til at mødes til et interview og tale om tingene, lyder det altså fra Jannis lejr, at hun er klar. 

På vegne af Karsten Ree, afviser Sune Aagaard dog blankt:

»Nej, det vil Karsten ikke være interesseret i.«

Og det ærgrer Janni Ree, fortæller April Sandbäck:

»Janni så hellere end gerne, at de havde sat sig ned over en kop kaffe og afsluttet tingene på en ordentlig og fornuftig måde. (...) Men Janni har oplevet at blive ramt af en dør.« 

I denne uges afsnit af Q&CO tørner begge parters presserådgivere sammen for første gang i en diskussion om årets mest omtalte skilsmisse og den intense mediedækning af den.

En dækning, der i onsdags kulminerede i Retten i Hillerød, da Karsten Ree fik medhold i en forbudssag mod Janni Rees nye bog. ‘Evig diva’.

En afgørelse, der nu betyder, at bogen skal tilbagekaldes.

Janni Ree og hendes advokat har valgt at kære afgørelsen.

Lyt til det helt store Ree-opgør i denne uges afsnit af Q&CO i Spotify, Apple Podcast eller ved at trykke ‘lyt’ herunder:

B.T. Valgkamp

Har Janni Ree og hendes farverige udtalelser om skilsmissen fra Karsten Ree fyldt for meget og for ukritisk i de tabloide spalter? Det spørger vi om i dag, hvor parterne for første gang tørner sammen i form af en proxy-diskussion mellem Karstens presserådgiver og Jannis ditto.  Et nyt DR-interviewprogram med den anerkendte journalist Kristoffer Eriksen ser dagens lys på lørdag. Det slår sig op på at få prominente politiske kilder til at sige ting, de ikke før har sagt. Men kan det leve op til det?  Og så skal vi et smut forbi Sikringen og Anders Aggers storroste programserie herom. DR har valgt ikke at beskæftige sig med de medvirkendes frygtelige forbrydelser. Dén opgave har B.T. dog taget på sig. Vi spørger, om B.T. blot bruger serien som et alibi for at udgive slibrige detaljer om de psykisk syges voldsomt kriminelle fortid - for at få klik. Vært: Henrik Qvortrup Medvært: Bjarne Steensbeck, vært på P1 Morgen  Tilrettelægger: Maria Asmine Dam  Gæster:  Sune Aagaard, presserådgiver for Karsten Ree  April Sandbäck, presserådgiver for Janni Ree og salgs- og marketingsdirektør i forlaget Buster Nordic Knud Brix, chefredaktør på Ekstra Bladet Kristoffer Eriksen, journalist Niels Philip Kjeldsen, journalistisk chef på B.T. og Euroinvestor John Hansen, journalist og fhv. graverchef på Politiken  Producer: Frederik Riis-Jacobsen og Maria Asmine Dam  Skriv dig op til nyhedsbrevet Q&CO via linket herunder. Så får du Henrik Qvortrups gennemgang af de mest diskuterede historier om medierne direkte i din indbakke: https://www.bt.dk/medier/qco-kom-med-henrik-qvortrup-igennem-de-mest-diskuterede-historier-om-medierne