Hvis du tror, at utroskab er det største svigt, du kan udsætte din partner for, kan du godt tro om igen. Få sexolog Maj Wismanns råd her.

Èn ting er for rigtig mange mennesker betydeligt værre. Nemlig først at opdage utroskaben fem, 10, 15, eller måske 20 år senere.

»Jeg ville ønske, du havde sagt det dengang og givet mig valget,« sagde han, da parret sad over for mig.

»Jeg er ikke sikker på, at jeg havde valgt dig – og os fra. Men vi havde en aftale. Nej, vi havde to: 1. At vi skulle være tro mod hinanden. 2. At vi skulle fortælle hinanden, hvis det alligevel skete. Du har brudt begge aftaler.«

Lige meget om det er en mand eller en kvinde, der, som den bedragne part, sidder over for mig i klinikken, så er pointen altid den samme: ’Hvor ville jeg dog ønske, at du havde sagt det, da det skete. At du havde haft så meget respekt for mig og mit liv, at du havde givet mig valget.’

Det handler om valget om at blive eller gå.

Overhold aftalen

Mange par har aftaler om at fortælle sandheden, også når den gør ondt. Så længe utroskaben ikke er en realitet, kan vi sagtens lave aftaler om, hvordan vi skal handle, hvis situationen opstår. Og den vil opstå. I mange, mange parforhold. Det viser alle undersøgelser og statistikker.

Men når utroskaben er en realitet, er aftalerne pludselig ikke så nemme at overholde – selv hvis man fortryder, at man var sin partner utro. Selvfølgelig findes der masser af mennesker, som hverken fortryder eller har lyst til at være ærlig over for deres partner, men der findes også rigtig mange, hvis handlinger hænger over dem som en sort sky resten af livet.

Når først realiteten ses i øjnene, og det går op for den utro part, at man reelt står i en meget udsat position, hvor man risikerer både at miste sin partner, sine børn (halvdelen af tiden), hus, fælles historie og et fremtidigt fælles liv, så bliver det pludselig svært at skulle overholde aftalen om at være ærlig.

»Jeg kan jo miste det hele,« lyder indvendingen.

Det kan du. Der er faktisk en reel risiko for, at du mister din partner. For utroskab og tillidsbrud kan ikke tilgives af alle.

Foto: Scanpix/Iris
Vis mere

Derfor kan det pludselig virke nemmere, i hvert fald i ens eget hoved, at argumentere for: At ’man behøver jo ikke at sige alt’ eller ’der er jo ikke nogen, der opdager det’.

Men det bliver opdaget...

Sandheden kommer frem

Hvis du virkelig ønsker at blive sammen med din partner, hvad tror du så, konsekvenserne er, hvis det først bliver opdaget om fem, 10 eller 20 år? Er det en større eller mindre risiko for dig, din partner og jeres relation til den tid? Tør du satse? Er det rimeligt at satse? Og er det reelt dit valg?

Du ved godt, at uanset hvornår du går til bekendelse, er der næsten kun to mulige udfald. Enten at din partner ikke vil være din partner mere. Eller at I bliver sammen og får det allerhelvedes svært det næste år – eller mere.

Der vil for altid være ’ar’ i jeres forhold. Jeg har mødt og hørt om par, hvor en bekendelse af utroskab blev til en gensidig bekendelse, der mundede ud i løsere grænser i forholdet. Men det er ganske, ganske få tilfælde.

Jeg kan virkelig godt forstå, at det er svært at skulle overholde aftalen og gå til bekendelse. Ikke desto mindre siger min erfaring mig, at det trods alt er nemmere at komme videre efter utroskab sammen, hvis man har været ærlig om det fra begyndelsen, end hvis man først indrømmer lang tid efter.

(Eller værre, hvis afsløringen kommer fra den tredjepart, der var involveret i utroskaben, eller fra en helt fjerde kant, hvilket bestemt ikke gør noget bedre.)

Hvis du ikke er ærlig, tager du faktisk din partners valg om, hvilket liv han eller hun ønsker at leve, som gidsel.

Men det ER ikke dit valg, hvordan din partner skal reagere på dine handlinger. Uanset hvor meget du vender og drejer det. Det er din partners valg, selvom konsekvenserne for dig kan være enorme.

Det er ærgerligt for begge partner, at konsekvenserne kan være så store, men i respekt for din partner, de indgåede aftaler og resten af din partners liv er du nødt til at overholde den aftale, I sammen har indgået. Det handler om respekt.