Sydafrika har et stort udvalg af gode vine, fremstillet af stort set alle kendte druesorter.

De bedste vinmarker ligger i landets sydlige del – i Cape-provinsen, hvor mange solskinstimer, kombineret med kølighed fra Atlanterhavet mod vest og det knap så kolde Indiske Ocean mod øst, skaber gode vækstbetingelser for både røde og hvide druesorter.

Således også for Sydafrikas ’egen’ drue, pinotage, en særlig krydsning af pinot noir og cinsault, som i Sydafrika lidt misvisende kaldes hermitage – ikke at forveksle med vinen af samme navn fra Nordrhône.

En dygtig vinmager kan fremtrylle saftige og frugtrige vine af pinotage, der ellers kan være drilagtig og i værste fald dufte og smage af brændt gummi.

De senere år er sydafrikansk vin generelt blevet forbedret væsentligt og kan ofte sammenlignes med vine fra Australien og Californien.

Tim Vollerslev tester i denne uge 7 vine fra Sydafrika

2016 Chenin Blanc

The Grinder, Swartland. 13 pct.
5 af 6 stjerner

  • Kommentar: Dejligt frugtrig, medium fyldig, behageligt tør hvidvin, lækker, saftig smag af modne pærer, stikkelsbær, lidt mango, frisk grapefrugt og urter.
  • Velegnet til: Serveres v. 6 gr. til fast ost, sushi, pasta m. skinke eller stegt fisk.
  • Pris: Kr. 99. Tilbud ved køb af 6 fl. uge 46+47 pr. fl. kr. 59.
  • Forhandler: A. Vinstow tlf. 9712 1416. www.a-vinstouw.dk

2015 Shiraz-Cinsaut-

Carignan-Grenache, Reserve Bin 404, Spier, Western Cape. 14,5 pct.
5 af 6 stjerner

  • Kommentar: Medium fyldig rødvin, let krydret, lang, lækker frugtsmag af mørke kirsebær, ribs, tranebær, krydderurter og et lille strejf peber. Supergodt tilbud.
  • Velegnet til: Serveres v. 16 gr. til medium lette retter.
  • Pris: Kr. 119,95. Tilbud 17.11.-23.11. kr. 65.
  • Forhandler: Kvickly/Coop tlf. 4386 4386. www.coop.dk

2014 Pinotage Reserve

Clos Malverne, Basket Pressed, Stellenbosch. 14,5 pct.
4 af 6 stjerner

  • Kommentar: Medium fyldig, let krydret rødvin, behagelig, rund smag af kirsebær, sorte blommer, strejf af syltede brombær, krydderier, urter og lidt egetræstoast.
  • Velegnet til: Serveres v. 16 gr. til pasta m. grøntsager.
  • Pris: Kr. 99,95. Tilbud ved køb af 2 fl. uge 46+47 kr. 160.
  • Forhandler: Amalie Vinimport tlf. 8691 1844. www.amalie-vinimport.dk

2014 Chardonnay

Eikendal Vineyards, Western Cape. 13 pct.
4 af 6 stjerner

  • Kommentar: Lækker, frisk, medium fyldig, dejligt saftig hvidvin med god, lang frugtsmag af modne ferskner, nektariner, lidt citrus, strejf af krydderurter, egetræ og vanilje.
  • Velegnet til: Serveres v. 6 gr. til faste oste, sushi eller pasta m. skaldyr.
  • Pris: Kr. 89,95.
  • Forhandler: Vin med mere tlf. 2299 1455. www.vinmedmere.dk

2009 Shiraz, Journeys

End, Twenty Five Barrels Produced, Gabb Family, Stellenbroch. 14 pct.
5 af 6 stjerner

  • Kommentar: Lækker, saftig og kraftig rødvin, flot, lang behageligt krydret smag af solbær, kirsebær, blåbær, lidt søde skovbær, peber, strejf af mørk toast og blid vanilje.
  • Velegnet til: Serveres v. 18 gr. til kraftige, krydrede retter.
  • Pris: Kr. 139. Tilbud ved køb af 6 fl. uge 46+47 pr. fl. kr. 125.
  • Forhandler: Vinslottet A/S tlf. 4369 1162. www.vinslottet.dk

2012 Merlot-Shiraz-

Petit Verdot, Circle of Life, Waterkloof, Stellenbosch. 14,5 pct.
5 af 6 stjerner

  • Kommentar: Let krydret, behageligt medium fyldig rødvin, lang, flot, harmonisk smag af solbær, sorte og røde kirsebær, lidt tranebær, urter og egetræsvanilje.
  • Velegnet til: Serveres v. 18 gr. til medium kraftige retter.
  • Pris: Kr. 219,95. Tilbud uge 46+47 kr. 149,95.
  • Forhandler: Theis Vine tlf. 6266 1120. www.theis-vine.dk

2016 Chardonnay

Hamilton Russell Vineyards, Hemel-En-Aarde Valley. 13 pct.
5 af 6 stjerner

  • Kommentar: Lækker, elegant medium fyldig hvidvin, behageligt tør, lang, flot smag af modne ferskner, lidt litchefrugt, hasselnødder, limefrugt, strejf af krydderurter og egetræsvanilje.
  • Velegnet til: Serveres v. 9 gr. til faste oste eller stegt fisk.
  • Pris: Kr. 295.
  • Forhandler: VinSpecialisten, H.J. Hansen Vinhandel tlf. 6312 8200. www.hjhansen-vin.dk