På en varedeklaration kan man falde over forkortelser som ADT, NRV og RI. Men hvad betyder de?

I december blev det indført, at alle færdigpakkede fødevarer fremover skal være påført en varedeklaration.

Men det kan være svært at afkode en varedeklaration og blive klog på, hvad betegnelserne rent faktisk betyder.

Når forbrugerne skal læse en varedeklaration, er ingredienslisten et godt sted at starte, siger Sofie Faltum fra Fødevarestyrelsens afdeling Kemi og Fødevarekvalitet.

LOG IND PÅ BT PLUS og læs meget mere om hvordan du tyder de snørklede forkortelser i varedeklarationerne. Vi har ret til at vide, hvad vi putter i munden ...


På en varedeklaration kan man falde over forkortelser som ADT, NRV og RI. Men hvad betyder de?

I december blev det indført, at alle færdigpakkede fødevarer fremover skal være påført en varedeklaration.

Men det kan være svært at afkode en varedeklaration og blive klog på, hvad betegnelser som ADT, NRV og RI betyder.

Når forbrugerne skal læse en varedeklaration, er ingredienslisten et godt sted at starte, siger Sofie Faltum fra Fødevarestyrelsens afdeling Kemi og Fødevarekvalitet.

»Ingredienserne er angivet efter faldende vægt. Den ingrediens, der angives først, er der mest af. I ingredienslisten er de allergene ingredienser fremhævet visuelt (for eksempel med fed skrift, red.), så de klart adskiller sig fra de øvrige ingredienser,« forklarer Sofie Faltum.

På varedeklarationen skal det angives, hvor meget fedt, mættede fedtsyrer, kulhydrat, sukkerarter, protein og salt, fødevaren indeholder per 100 gram.

De informationer kan forbrugeren bruge til at vælge de bedste fødevarer, mener Camilla Udsen, seniorrådgiver i fødevarepolitik hos Forbrugerrådet Tænk.

»Du bør begrænse indtaget af sukkerarter, mættet fedt og salt. Det er også godt at gå efter produkter, der har et højt indhold af fibre og desuden se på det samlede kalorieindtag,« siger hun.

Hun anbefaler forbrugerne at kigge efter nøglehulsmærket, som bruges til at guide forbrugerne mod sundere fødevarer.

Til gengæld er der ikke grund til at dvæle ved "referenceindtaget", som kan være forkortet "RI" på en varedeklaration, mener Camilla Udsen.

Referenceindtaget henviser til det indtag af energi og næringsstoffer, en gennemsnitsperson skal have på en dag. Det bliver ofte holdt op imod en standardportion.

På en pakke cornflakes kan der for eksempel stå, hvor meget kulhydrat en portion indeholder i forhold til de kulhydrater, en gennemsnitsperson behøver om dagen.

»Producenterne definerer ofte standardportionerne for små. Folk spiser mere, end de tror. Så referenceindtag er ikke en mærkning, vi anbefaler, at man går efter. Vi anbefaler heller ikke producenter at bruge mærket, fordi vi mener, at det kan være vildledende,« siger Camilla Udsen.

/ritzau/FOKUS