Portugal har mange gode rødvine, selv om landet er mest kendt for sine portvine.
Der laves rødvin i hele landet - fra Algarve i syd til Duoro-dalen i nord, hvor også portvinsproduktionen har hjemme.
En del flotte rødvine fremstilles på Douro-dalens portvinsgårde, som således både fremstiller rødvine og portvine – som jo kort fortalt er ’vin tilsat alkohol’.
Ugens anbefalinger viser tydeligt, at Portugal har vine til enhver smag og pengepung. En del portugisiske rødvine har tidligere været enten for saftevandsagtige eller for rustikke. I dag er stilen generelt mere international.
Mange af vinene har fået mere karakter og elegance. De mest karakterfulde kommer ofte fra de lidt køligere nordlige vinområder eller fra kystnære områder mod syd.
2017 har verden over været et ekstremt vanskeligt vinår, og der ventes derfor prisstigninger.
Tim Vollerslev tester i denne uge 7 vine fra Portugal
2014 Esteva, Casa Ferreirinha
DOC. Douro. 13 pct.
4 af 6 stjerner
- Kommentar: Medium fyldig, behageligt tør rødvin, lækker, harmonisk, rund smag af mørke og røde bær, urter, krydderier og toast.
- Velegnet til: Serveres v. 16 gr. til medium kraftige retter.
- Pris: Kr. 79. Tilbud ved køb af 2 fl. uge 48+49 kr. 110.
- Forhandler: Strandgaarden tlf. 4922 6222. www.strandgaarden.dk
2015 Bridão, Vinho tinto
Clássico, DO. Tejo. 14 pct.
4 af 6 stjerner
- Kommentar: God, frugtrig og medium fyldig rødvin, lang, saftig, rund smag af modne bær, lidt sorte blommer, krydderurter, toast og tydelig egetræsvanilje.
- Velegnet til: Serveres v. 16 gr. til pizza, pasta m. tomat eller medium kraftige retter.
- Pris: Kr. 69. Tilbud uge 48+49 kr. 55.
- Forhandler: Adelino tlf. 2299 1515. www.adelino.com
2013 Field Blend Reserva
Quinta da Faisca, Secret Spot Wines,Vale da Poupa, DOC. Douro. 13,5 pct.
5 af 6 stjerner
- Kommentar: Lækker, harmonisk, medium kraftig, ufiltreret rødvin, flot, lang, saftig smag af mørke og røde bær, blommer, urter, krydderier og vaniljetoast. Godt tilbud.
- Velegnet til: Serveres v. 16 gr. til medium krydrede retter.
- Pris: Kr. 139. Tilbud uge 48+49 kr. 119.
- Forhandler: Vino Gaudium tlf. 2225 4471. www.vinogaudium.dk
2015 Maria da Graca Tiago
Teles, DOC. Bairrada. 12,5 pct.
5 af 6 stjerner
- Kommentar: Lækker, frisk, frugtrig og medium fyldig rødvin, flot, karakterfuld smag af modne røde bær, lidt skovbær, rabarber, krydderurter og vanilje.
- Velegnet til: Serveres v. 16 gr. til frokostretter.
- Pris: Kr. 145. Tilbud ved køb af 12 fl. uge 48+49 pr. fl. kr. 119.
- Forhandler: 1010vin.dk tlf. 4087 3986. www.1010vin.dk
2014 Vertente Engarrafado 2016
Niepoort, DOC. Douro. 12,5 pct.
5 af 6 stjerner
- Kommentar: Behageligt krydret, tør, medium fyldig rødvin, lækker, frisk, ren smag af mørke bær, sorte blommer, krydderurter, vanilje og røget toast. Flot tilbud.
- Velegnet til: Serveres v. 16 gr. til medium lette retter.
- Pris: Kr. 169,75. Tilbud uge 48+49 kr. 129,75.
- Forhandler: Skjold Burne Vinhandel tlf. 4345 1422. www.skjold-burne.dk
2014 by Rui Roboredo Madeira
Vinhas Velhas, Altitude 700 m., DOC. Beira Interior. 15 pct.
5 af 6 stjerner
- Kommentar: Kraftig, harmonisk krydret rødvin, behageligt tør, flot, tæt, lang, ung smag af mørke bær, mokka, mørk chokolade, urter, krydderier, toast og vanilje.
- Velegnet til: Serveres v. 18 gr. til kraftige retter.
- Pris: Kr. 449. Tilbud ved køb af 6 fl. uge 48+49 pr. fl. kr. 359.
- Forhandler: Supervin.dk tlf. 9892 1853. www.supervin.dk
2010 Quinta do Vale Meão
F. Olazabal & Filhos, DOC. Douro. 14 pct.
4 af 6 stjerner
- Kommentar: Karakterfuld, fyldig rødvin, flot, dyb og kompleks smag af modne krydrede bær, urter, kakao, lidt bitter chokolade, mørk toast og vanilje.
- Velegnet til: Serveres v. 18 gr. til kraftige retter af oksekød eller krydret lammekølle.
- Pris: Kr. 399. Tilbud ved køb af 6 fl. uge 48+49 pr. fl. kr. 359.
- Forhandler: Jysk Vin tlf. 8640 4444. www.jyskvin.dk