Bordeaux er et af verdens bedste vinområder, men vekslende sommervejr gør, at der er kvalitetsforskel fra år til år.

Selv om temperaturen generelt er steget lidt, og vinproducenterne er blevet dygtigere, er der stadig forskel på vinene fra et år med supergode vækstbetingelser og år, hvor betingelserne har været mindre gode.

Bordeaux 2011, 2012 og 2013 betragtes generelt som ’vanskelige’ årgange. Men dermed være ikke sagt, at de ikke er gode, for det er de! Jeg har udvalgt syv gode vine, der alle fortjener deres fem stjerner.

I vanskelige år er der sjældent tale om topvine, som behøver at blive gemt i mange år. Men det afspejler sig heldigvis i priserne, som er yderst fornuftige i forhold til vinkvaliteten.

De anbefalede rødvine er unge vine, som kan nydes allerede nu - gerne efter at have fået lidt luft og serveret lidt kølige.

Tim Vollerslev tester i denne uge 7 rødvine. Opret abonnement på BT PLUS for at læse ugens vinguide og få adgang til alle tidligere guider og vores kæmpe vin-database med mere end 3.500 vine.


Bordeaux er et af verdens bedste vinområder, men vekslende sommervejr gør, at der er kvalitetsforskel fra år til år.

Selv om temperaturen generelt er steget lidt, og vinproducenterne er blevet dygtigere, er der stadig forskel på vinene fra et år med supergode vækstbetingelser og år, hvor betingelserne har været mindre gode.

Bordeaux 2011, 2012 og 2013 betragtes generelt som ’vanskelige’ årgange. Men dermed være ikke sagt, at de ikke er gode, for det er de! Jeg har udvalgt syv gode vine, der alle fortjener deres fem stjerner.

I vanskelige år er der sjældent tale om topvine, som behøver at blive gemt i mange år. Men det afspejler sig heldigvis i priserne, som er yderst fornuftige i forhold til vinkvaliteten.

De anbefalede rødvine er unge vine, som kan nydes allerede nu - gerne efter at have fået lidt luft og serveret lidt kølige.

Tim Vollerslev tester i denne uge 7 rødvine.

2013 Chateau La

Tonnelle, AOC. Haut - Medoc. 12,5 pct.

5 af 6 stjerner

  • Kommentar: Medium fyldig, frugtrig rødvin med god tannin i lækker, saftig smag af solbær, strejf af tranebær, krydderurter, toast og vanilje.
  • Velegnet til: Luftes en halv time og serveres v. 16 gr. til f.eks. simremad af oksekød.
  • Pris: Kr. 124,95. Tilbud ved 12 fl. uge 47+48 pr. fl. kr. 59,95.
  • Forhandler: Philipson Wine tlf. 7022 6888. www.philipsonwine.com

2011 Chateau Laroze

Labatisse, AOC. Haut - Medoc. 12,5 pct.

5 af 6 stjerner

  • Kommentar: Tør, medium kraftig rødvin, harmonisk tannin og flot, saftig, rund frugtsmag af kirsebær, lidt blåbær, urter og lidt toast.
  • Velegnet til: Luftes en halv time og serveres v. 18 gr. til medium kraftige retter af kalvekød eller lam.
  • Pris: Kr. 89,95. Tilbud ved køb af 6 fl. uge 47+48 pr. fl. kr. 59,95.
  • Forhandler: Jysk Vin tlf. 8640 4444. www.jyskvin.dk

2012 Cha. PeyMouton

AOC. Saint Emilion Grand Cru. 13,5 pct.

5 af 6 stjerner

  • Kommentar: Fyldig, lækker, saftig rødvin, flot, rund, blød smag af mørke bær, krydderier, lidt svampe, toast og egetræsvanilje. Supergodt tilbud.
  • Velegnet til: Luftes en time og serveres v. 18 gr. til medium kraftige, krydrede.
  • Pris: Kr. 149. Tilbud uge 47+48 kr. 99.
  • Forhandler: Føtex/Dansk Supermarked tlf. 8930 3030. www.føtex.dk

2012 Chateau Lagarde

Bellevue, Cuvée Pendary, AOC. St. Emilion Grand Cru. 13 pct.

5 af 6 stjerner

  • Kommentar: Medium kraftig og dejligt saftig rødvin, moden tannin i flot frugtsmag af både røde og mørke bær, lidt blommer, urter, toast og vanilje. God pris.
  • Velegnet til: Luftes en halv time og serveres v. 18 gr. til medium kraftige retter af oksekød eller lam.
  • Pris: Kr. 110.
  • Forhandler: Lidl Danmark. www.lidl.dk

2012 Chateau La Croix

St – Vincent, AOC. Pomerol. 13,5 pct.

5 af 6 stjerner

  • Kommentar: Lækker, medium fyldig rødvin, god tannin i frugtrig smag af modne røde bær, lidt solbær, svampe, urter, mokka, toast og vanilje.
  • Velegnet til: Luftes en halv time og serveres v. 18 gr. til f.eks. kalvekotteletter med trøffelsauce.
  • Pris: Kr. 249,95. Tilbud uge 47+48 kr. 199,95.
  • Forhandler: Amalie Vinimport tlf. 8691 1844. www.amalie-vinimport.dk

2011 Chateau Vieux

Taillefer, AOC. Saint Emilion Grand Cru. 13 pct.

5 af 6 stjerner

  • Kommentar: Flot, saftig, medium kraftig rødvin, lækker, blød, dyb og kompleks smag af mørke og røde bær, lidt blommer, mokka, urter, chokolade, toast og vanilje.
  • Velegnet til: Luftes to timer og serveres v. 18 gr. til medium kraftige retter.
  • Pris: Kr. 539. Tilbud ved køb af 6 fl. uge 47+48 pr. fl. kr. 350.
  • Forhandler: Laudrup Vin & Gastronomi tlf. 4484 8086. www.laudrup.dk

2011 Chateau Batailley

AOC. 5. Grand Cru Classé, Pauillac. 13 pct.

5 af 6 stjerner

  • Kommentar: Flot, medium fyldig rødvin, god tannin i behageligt blød, lækker, kompleks lang smag af solbær, skovbær, urter, lakrids, mørk chokolade og vanilje.
  • Velegnet til: Luftes to timer og serveres v. 18 gr. til f.eks.  lam eller rødt oksekød.
  • Pris: Kr. 499.
  • Forhandler: Vinoble Butikkerne/Østjysk Vinforsyning tlf. 8755 9900. www.vinoble.dk