Cabernet sauvignon er uden tvivl den mest betydningsfulde rødvindrue.

Den dyrkes overalt i vinverdenen og indgår i nogle af klodens mest kostbare vine fra de fornemme slotte i Bordeaux, hvor vinene ofte er rige på tanniner (garvesyre) og derfor kræver flere års lagring både på egetræsfade og flaske, inden de er drikkemodne.

Under mere solrige forhold resulterer cabernet sauvignon generelt i saftige, frugtrige vine, som er drikkemodne allerede efter to-tre år. Ofte vine til rimelige priser.

Denne uges anbefalede guld- og sølvvin kommer begge fra Sydamerika, henholdsvis Argentina og Chile.

Guldvinen er fra Mendoza, som jo ellers er mest kendt for malbec-druen, mens sølvvinen er en fransk-inspireret vin under indflydelse af baron Rothschild fra

Château Lafitte i Bordeaux. Baronen har set mulighederne i det sydamerikanske land.

Tim Vollerslev tester i denne uge 7 Cabernet sauvignon rødvine. Opret abonnement på BT PLUS for at læse ugens vinguide og få adgang til alle tidligere guider og vores kæmpe vin-database med mere end 3.500 vine.


Cabernet sauvignon er uden tvivl den mest betydningsfulde rødvindrue.

Den dyrkes overalt i vinverdenen og indgår i nogle af klodens mest kostbare vine fra de fornemme slotte i Bordeaux, hvor vinene ofte er rige på tanniner (garvesyre) og derfor kræver flere års lagring både på egetræsfade og flaske, inden de er drikkemodne.

Under mere solrige forhold resulterer cabernet sauvignon generelt i saftige, frugtrige vine, som er drikkemodne allerede efter to-tre år. Ofte vine til rimelige priser.

Denne uges anbefalede guld- og sølvvin kommer begge fra Sydamerika, henholdsvis Argentina og Chile.

Guldvinen er fra Mendoza, som jo ellers er mest kendt for malbec-druen, mens sølvvinen er en fransk-inspireret vin under indflydelse af baron Rothschild fra

Château Lafitte i Bordeaux. Baronen har set mulighederne i det sydamerikanske land.

Tim Vollerslev tester i denne uge 7 Cabernet sauvignon rødvine

2014 Alamos

Cab. S., wine of Catena, Mendoza, Arg. 13 pct.

5 af 6 stjerner

  • Kommentar: Lækker, fyldig og frugtrig rødvin, flot, lang, harmonisk smag af modne solbær, kirsebær, krydderurter, toast og blid vanilje.
  • Velegnet til: Serveres v. 16 gr. til pasta m. kødsauce, pizza eller krydrede retter.
  • Pris: Kr. 89,95. Tilbud ved 12 fl. uge 42+43 pr. fl. kr.  54,95.
  • Forhandler: Philipson Wine tlf. 7022 6888. www.philipsonwine.com

2014 Salentein, Barrel

Selection, Cab. S., Valle de Uco, Mendoza, Arg. 14 pct.

5 af 6 stjerner

  • Kommentar: Let krydret, saftig og fyldig rødvin, lækker, tæt smag af modne solbær, blåbær, kirsebær, krydderurter, mørk toast og vanilje. Supergodt tilbud.
  • Velegnet til:  Luftes en halv time og serveres v. 16 gr. til pasta eller kraftige retter.
  • Pris: Kr.85. Tilbud ved køb af 2 fl. uge 42+43 kr. 135.
  • Forhandler: Bilka/Dansk Supermarked tlf. 8930 3030. www.bilka.dk

2014 Alkoomi

Cab. S., Frankland River, Western Australia. 14,5 pct.

4 af 6 stjerner

  • Kommentar: Frugtrig, saftig, medium kraftig rødvin, god, ren smag af lidt kølige solbær, blåbær, kirsebær, urter, champignon, krydderier, lakrids og vanilje.
  • Velegnet til: Serveres v. 18 gr. af store glas til medium kraftige retter.
  • Pris: Kr. 169. Tilbud ved køb af 6 fl. uge 42+43 pr. fl. kr. 119.
  • Forhandler: Barrique Vin tlf. 3324 4111. www.barrique.dk

2013 Louis M. Martini

Cab. S., Sonoma County, California, USA. 14 pct.

4 af 6 stjerner

  • Kommentar: Dejlig fyldig rødvin, blød tannin i saftig smag af solbær, brombær, søde sorte kirsebær, urter, krydderier, mokka og vanilje.
  • Velegnet til: Luftes en halv time og serveres v. 18 gr. til kraftige retter af andesteg eller flæskesteg med det hele.
  • Pris: Kr. 120,75.
  • Forhandler: Meny/Hans Just tlf. 3526 7200. www.hansjust.dk

2012 Los Vascos

Grande Reserve, Cab. S., Baron Rothschild, D.O. Colchagua Valley, Chile. 14 pct.

5 af 6 stjerner

  • Kommentar: Medium kraftig, let krydret, flot, afbalanceret smag af solbær, sorte kirsebær, blåbær, urter, krydderier og vanlije. Flot tilbud.
  • Velegnet til: Luftes en halv time og serveres v. 18 gr. til medium kraftige retter.
  • Pris: Kr. 149,75. Tilbud ved køb af 2 fl. uge 42+43 kr. 250.
  • Forhandler: Skjold Burne Vinhandel tlf. 4345 1422. www.skjold-burne.dk

2012 Erich Scheiblhofer

Perfection, Cabernet Sauvignon, Burgenland, Österreich. 14 pct.

4 af 6 stjerner

  • Kommentar: Medium fyldig rødvin, lækker smag af solbær, kirsebær, sorte blommer, krydderier, grønne urter, røget toast og vanilje.
  • Velegnet til: Luftes en halv time og serveres v. 18 gr. til medium kraftige retter.
  • Pris: Kr. 235. Tilbud uge 42+43 kr. 210.
  • Forhandler: Vinothek Marquart tlf. 3252 3202. www.vinothek-marquart.dk

2011 Beringer Estates

Grown, Cab. S.  Napa Valley, California. 14,3 pct.

5 af 6 stjerner

  • Kommentar: Velstruktureret, kraftig rødvin, behagelig tannin, flot og lang smag af solbær, røde kirsebær, blåbær, urter, krydderier, mørk chokolade, toast og vanilje.
  • Velegnet til: Luftes en time og serveres v. 18 gr. til kraftige retter af rødt oksekød.
  • Pris: Kr. 350.
  • Forhandler: VinSpecialisten, H.J. Hansen Vinhandel tlf. 6312 8200. www.hjhansen-vin.dk