Cabernet sauvignon, kendt som rødvinens kongedrue, dyrkes overalt i den vinproducerende verden, men giver vidt forskellige vine, alt efter klima, jordbund og vinmager.

Dyrkes Cabernet sauvignon i kølige områder, bliver der ofte større indhold af tannin (garvesyre), men ved lagring kan disse vine udvikle elegante smags- og duftnuancer, som det f.eks. er tilfældet med de kostbare slotsvine fra Bordeaux.

Lidt i modsætning til cabernet sauvignon-vine, som fremstilles af druer fra meget varme og solrige områder. Disse vine er ofte hurtigere drikkeklare og er - netop på grund af klimaet - ofte saftige og med lidt sødme.

Kombinationen af kølighed og meget sol resulterer ofte i karakterfulde vine med både sagt og kraft, velegnede til krydret grillkød - som det er tilfældet med denne uges guldvin, Trumpeter, fra Mendoza i Argentina.

Tim Vollerslev tester i denne uge syv Carbernet sauvignon vine. Opret abonnement på PLUS for at læse ugens vinguide og få adgang til alle tidligere guider og vores kæmpe vin-database med mere end 3.000 vine.


Cabernet sauvignon, kendt som rødvinens kongedrue, dyrkes overalt i den vinproducerende verden, men giver vidt forskellige vine, alt efter klima, jordbund og vinmager.

Dyrkes Cabernet sauvignon i kølige områder, bliver der ofte større indhold af tannin (garvesyre), men ved lagring kan disse vine udvikle elegante smags- og duftnuancer, som det f.eks. er tilfældet med de kostbare slotsvine fra Bordeaux.

Lidt i modsætning til cabernet sauvignon-vine, som fremstilles af druer fra meget varme og solrige områder. Disse vine er ofte hurtigere drikkeklare og er - netop på grund af klimaet - ofte saftige og med lidt sødme.

Kombinationen af kølighed og meget sol resulterer ofte i karakterfulde vine med både sagt og kraft, velegnede til krydret grillkød - som det er tilfældet med denne uges guldvin, Trumpeter, fra Mendoza i Argentina.

Tim Vollerslev tester i denne uge syv Carbernet sauvignon vine.

2013 Cab. SauvignonTurning Leaf Vineyards

California, USA. 13 pct.

4 af 6 stjerner

Kommentar: Medium kraftig rødvin, behageligt saftig, god, lang, rund smag af mørke bær, blommer, krydderier og lidt urter.

Velegnet til: Serveres v. 16 gr. til pasta m. kødsauce eller pizza.

Pris: Kr. 69,95. Tilbud ved køb af 2 fl. uge 28+29 kr. 110.

Forhandler: Meny/Hans Just tlf. 3526 7200. www.hansjust.dk

2013 Cab. Sauvignon Reserva de Familia

Santa Carolina, Valle de Maipo, Chile. 13,8 pct.

5 af 6 stjerner

Kommentar: Lækker, fyldig rødvin, lang, saftig, harmonisk smag af mørke bær og friske røde bær, krydderier, urter, mørk toast og lidt vaniljesødme. God pris.

Velegnet til: Serveres v. 16 gr. til pizza eller kraftige retter.

Pris: Kr. 69.

Forhandler: Rema 1000/Geia Food a/s. www.rema1000.dk

2014 Cab. Sauvignon Trumpeter

Rutini Wines, Mendoza, Argentina. 14 pct.

5 af 6 stjerner

Kommentar: Flot, medium kraftig rødvin, lang, saftig og frugtrig smag af solbær, kirsebær, krydderurter, mørk toast og vanilje. Super tilbud.

Velegnet til: Serveres v. 16 gr. til medium krydrede retter af grillet svinekød.

Pris: Kr. 99,75. Tilbud ved køb af 2 fl. uge 28+29 kr. 150.

Forhandler: Skjold Burne Vinhandel tlf. 4345 1422. www.skjold-burne.dk

2014 Cab. Sauvignon Reserva, Montes

Valle de Colchagua, Chile. 13,5 pct.

4 af 6 stjerner

Kommentar: Behageligt krydret, medium fyldig rødvin, god, lang frugtsmag af mørke og røde bær, krydderurter og egetræsvanilje.

Velegnet til: Serveres v. 16 gr. til pasta m. kødsauce eller medium kraftige retter.

Pris: Kr. 99. Tilbud uge 28+29  pr. fl. kr. 79.

Forhandler: Vinoble Butikkerne/Østjysk Vinforsyning tlf. 8755 9900. www.vinoble.dk

2012 Chateau Sipian AOC.

Medoc, Bordeaux, France. 13 pct.

4 af 6 stjerner

Kommentar: Tør og medium fyldig rødvin, god tannin i god balance med lækker smag af solbær, røde kirsebær, blåbær, krydderier og lidt egetræsvanilje.

Velegnet til: Luftes en halv time og serveres v. 18 gr. til medium kraftige retter.

Pris: Kr. 149. Tilbud ved køb af 6 fl. uge 28+29 pr. fl. kr. 119.

Forhandler: Vinslottet A/S tlf. 4369 1162. www.vinslottet.nu

2012 Cab. Sauvignon Casa Santa

Fazio Wines, DOC. Erice, Italy. 14 pct.

5 af 6 stjerner

Kommentar: Lækker, fyldig, behageligt tør rødvin, saftig smag af solbær, blåbær, urter, peber, toast og vaniljesødme.

Velegnet til: Luftes en halv time og serveres v. 18 gr. til kraftige retter fra grillen.

Pris: Kr. 169,95. Tilbud uge 28+29 ved køb af 6 fl. pr. fl. kr. 129,95.

Forhandler: Skovgaard Vine tlf. 5850 0019. www.skovgaardvine.dk

2013 Cab. Sauvignon BIN 407

Penfolds, South Australia. 14,5 pct.

5 af 6 stjerner

Kommentar: Stor, fyldig rødvin, god tannin med flot, dyb smag af kølige solbær, brombær, kirsebær, krydderurter, krydderier, mokka, toast, tørt cedertræ og vanilje.

Velegnet til: Luftes en time og serveres v. 18 gr. til kraftige retter af oksekød.

Pris: Kr. 595.

Forhandler: VinSpecialisten, H.J. Hansen Vinhandel tlf. 6312 8200. www.hjhansen-vin.dk