Côtes du Rhône-området strækker sig fra syd for byen Lyon og ned langs Rhône-floden i den sydøstlige del af Frankrig.

Særligt Sydrhône er kendt for sine saftige rødvine af helt op til 13 forskellige druesorter – ofte med grenache, syrah og mouvedre som hoveddruer.

I Nordrhône fremstilles flotte, ofte kraftige og tanninrige rødvine af syrah, som er områdets eneste tilladte røde drue.

Syds mest kostbare vine er ofte topvine fra Châteauneuf-du-Pape som denne uges kostbare Le Secret des Sabon, der koster ca. 1.000 kr. pr. flaske. Det er en kompleks og utrolig flot rødvin fra en meget lille vinmark med over hundrede år gamle vinstokke.

God vin til rimelige priser

Heldigvis fremstilles der også i området rigtig gode vine til meget rimelige priser, som ugens anbefalinger viser. En sådan vin er guldvinen fra Domaine de Georand i Chusclan til 59 kr. pr. flaske.

Tim Vollerslev tester 7 forskellige vine fra Côtes du Rhône i det sydøstlige Frankrig

2015 Chusclan Domaine de Georand

AOC. Côtes du Rhône Villages. 13,5 pct.

5 af 6 stjerner

  • Kommentar: Medium fyldig, lækker, saftig og frugtrig rødvin, lang, flot smag af røde og mørke bær, strejf af blommer, urter og røget mørk toast. Supergodt køb.
  • Velegnet til: Serveres v. 18 gr. til medium kraftige retter af svinekød eller fjerkræ.
  • Pris: Kr. 59.
  • Forhandler: Aldi tlf. 8880 3500. www.aldi.dk

2013 E. Guigal

AOC.Côtes du Rhône. 14 pct.

5 af 6 stjerner

  • Kommentar: Flot, medium kraftig rødvin, blid tannin i saftig, rund frugtsmag af mørke bær, lidt røde kirsebær, urter, peber og krydret toast.
  • Velegnet til: Serveres v. 18 gr. til medium kraftige retter af lam eller oksekød.
  • Pris: Kr. 100. Tilbud ved køb af 12 fl. uge 20+21 pr. fl. kr. 75.
  • Forhandler: Bichel Vine tlf.  8622 9400. www.bichel.dk

2015 Olivier & Lafont Grenache

Syrah, Mourvedre, AOC. Côtes du Rhône. 15 pct.

4 af 6 stjerner

  • Kommentar: Dejlig, saftig, frugtrig rødvin, medium fyldig, rund smag af mørke og røde bær, lidt krydderurter og sort peber.
  • Velegnet til: Serveres v. 18 gr. til medium kraftige retter.
  • Pris: Kr. 89,95. Tilbud ved køb af 2 fl. uge 20+21 kr. 150.
  • Forhandler: Meny/Dagrofa tlf. 7233 1500. www.meny.dk

2014 Les Murières Gabriel Meffre

AOP. Crozes Hermitage. 12,5 pct.

5 af 6 stjerner

  • Kommentar: Medium kraftig, tør og behageligt krydret rødvin, god tannin, lang, frugtrig smag af mørke bær, tranebær, krydderurter, peber og lidt svampe.
  • Velegnet til: Serveres v. 18 gr. til f.eks. medium kraftige gryderetter.
  • Pris: Kr. 99,95. Tilbud uge 21 kr. 79.
  • Forhandler: Kvickly tlf. 4386 4386. www.coop.dk

2013 Cave Saint Desirat

AOP. Saint Joseph, (Nord Rhône). 12,5 pct.

5 af 6 stjerner

  • Kommentar: Behagelig tør, medium kraftig rødvin, god tannin i flot smag af blåbær, skovbær, solbær, peber, urter og mørk toast. Godt tilbud.
  • Velegnet til: Serveres v. 18 gr. til gryderetter og medium kraftige retter.
  • Pris: Kr. 199. Tilbud ved køb af 6 fl. uge 20+21 pr. fl. kr. 120.
  • Forhandler: Holte Vinlager. www.holtevinlager.dk

2014 Domaine de la Janasse

AOC. Chateauneuf du Pape. 14,5 pct.

4 af 6 stjerner

  • Kommentar: Dejlig, kraftig, ung rødvin, god tannin i lang, medium krydret, blød, rund, harmonisk smag af mørke bær, lidt jordbær, urter, krydderier og vaniljetoast.
  • Velegnet til: Serveres v. 18 gr. til kraftige retter af grillet lammekølle.
  • Pris: Kr. 325. Tilbud ved køb af 6 fl. uge 20+21 pr. fl. kr. 289.
  • Forhandler: Jysk Vin tlf. 8640 4444. www.jyskvin.dk

2009 Le Secret des Sabon

AOC. Chateauneuf du Pape. 15 pct.

5 af 6 stjerner

  • Kommentar: Superflot, let krydret, ung, kraftig rødvin, tæt, flot, elegant smag af mange lag, dyb, mørk og rød kirsebærfrugt, urter, krydderier og mørk toast.
  • Velegnet til: Luftes en time og serveres v. 18 gr. til meditation eller kraftige retter.
  • Pris: Kr. 999,95. (meget begrænset antal).
  • Forhandler: Meny/GobiVin tlf. 3613 0077. www.gobivin.dk