Mens vi går og småfryser i den mørke vintertid, er der sol og sommer på den sydlige del af kloden - i Australien og New Zealand, hvor denne uges anbefalede rødvine kommer fra.

Vinene fra de to lande bliver stadig mere populære. Ikke mindst efter at især de australske vine gennem en årrække har ændret karakter fra at være meget ’tunge og cigarkasseagtige’ på grund af lang tids lagring på egetræsfade.

Disse vine er nu stort set forsvundet. I stedet fremstiller australierne mange flotte vine, hvor vinens frugt er fint afstemt med egetræet.

Shiraz betragtes som hoveddruen i Australien, hvor den nyder godt af de høje varmegrader og mange solskinstimer.

I New Zealand er varmegraderne og solskinstimerne færre. Af samme grund trives ’koldklimadruer’ som pinot noir godt her. Især på Sydøen. Men også andre rødvinsdruer dyrkes med succes.

Tim Vollerslev tester i denne uge 7 rødvine fra Australien og New Zealand

2016 Cabernet-Shiraz-Merlot

Hardy’s Crest, South Eastern Australia. 14 pct.

5 af 6 stjerner

  • Kommentar: Medium fyldig, behageligt rund, saftig rødvin med blød og let krydret smag af solmodne mørke bær, lidt blommer, kryddrurter, peber og toast. Godt tilbud.
  • Velegnet til: Serveres v. 16 gr. til hakkebøf eller medium kraftige kødretter.
  • Pris: Kr. 79,95. Tilbud ved køb af 6 fl. 6.1.-7.1. kr. 199.
  • Forhandler: Kvickly tlf. 4386 4386. www.coop.dk

2015 Shiraz, Cool Climate

Central Ranges, NSW. South Australia. 13,5 pct.

4 af 6 stjerner

  • Kommentar: Behageligt krydret, medium fyldig, dejligt saftig rødvin, god, rund frugtsmag af modne mørke bær, lidt blommer, urter, vanilje og toast.
  • Velegnet til: Serveres v. 16 gr. til medium krydrede retter.
  • Pris: Kr. 100. Tilbud ved køb af 2 fl. uge 1-2 kr. 150.
  • Forhandler: Føtex/Dansk Supermarked tlf. 8930 3030. www.foetex.dk

2015 Pinot Noir Matua

Marlborough, New Zealand. 13 pct.

4 af 6 stjerner

  • Kommentar: Medium let rødvin, frisk og dejligt frugtrig smag af kirsebær, jordbær, lidt brombær, krydderurter, toast og vanilje.
  • Velegnet til: Serveres v. 16 gr. til hygge m. snacks, stegt fisk eller medium lette retter.
  • Pris: Kr. 129,95. Tilbud uge 1+2 pr. fl. kr. 110.
  • Forhandler: Meny/Treasury Wine Estates tlf. 6045 0967. www.meny.dk

2013 Te Kahu, Graggy Range

Single Vineyard, Hawkes Bay, N.Z. 13,5 pct.

5 af 6 stjerner

  • Kommentar: Lækker, saftig, fyldig rødvin, flot, harmonisk, lang, rund smag af sorte bær, lidt blåbær, tranebær, blommer, urter og svampe.
  • Velegnet til: Serveres v. 18 gr. til kraftige og medium krydrede retter.
  • Pris: Kr. 149,95. Tilbud ved køb af 12 fl. uge 1+2 pr. fl. kr. 119,95.
  • Forhandler: Philipson Wine tlf. 7022 6888. www.philipsonwine.com

2014 Pinot Noir Earth’s End

Central Otago, New Zealand. 14 pct.

5 af 6 stjerner

  • Kommentar: Medium let rødvin, lækker, saftig, harmonisk, flot smag af hindbær, jordbær, lidt brombær, krydderrier, toast og vanilje. Godt tilbud.
  • Velegnet til: Serveres v. 16 gr. til hygge m. snacks eller medium lette retter.
  • Pris: Kr. 230. Tilbud ved køb af 12 fl. uge 1+2 pr. fl. kr. 175.
  • Forhandler: Laudrup Vin tlf. 4484 8086. www.laudrup.dk

2014 Cab. -Merlot Cape Mentelle

Margaret River, Western Australia. 14 pct.

5 af 6 stjerner

  • Kommentar: Fyldig, lækker, saftig rødvin, dyb smag af solbær, blommer, sorte kirsebær, krydderier, mynthe, urter, mokka og lidt røget toast.
  • Velegnet til: Serveres v. 18 gr. til medium kraftige, gerne krydrede retter.
  • Pris: Kr. 179.
  • Forhandler: udvalgte vinhandlere/Moët Hennessy tlf. 3283 7360.

2014 Shiraz, Longview Adelaide Hills

South Australia. 14,5 pct.

5 af 6 stjerner

  • Kommentar: Kraftig, lækkert saftig, behageligt krydret rødvin, kompleks, lang smag af sorte kirsebær, blåbær, blommer, lidt tranebær, peber, kakao, toast og vanilje.
  • Velegnet til: Serveres v. 18 gr. til kraftige retter af krydret/grillet oksekød eller lam.
  • Pris: Kr. 349,95. Tilbud uge 1+2 ved køb af 6 fl. pr. fl. kr. 299.
  • Forhandler: AndrupVin.dk tlf. 5080 9005. www.andrupvin.dk