Vindistriktet Veneto nær Gardasøen i det skønne Norditalien er berømt for sine kraftige og saftige amarone-rødvine.
Netop disse vine er fremstillet af druer, som efter høst har ligget til tørre i cirka fire måneder, hvorved vinene opnår en næsten rosinagtig sødme. Vinene egner sig af samme grund rigtig godt til krydret mad som f.eks. kød fra grillen.

Gode amarone-vine ligger ofte i den dyre ende af prisskalaen. Men heldigvis findes også andre fremragende rødvine fra Veneto, ofte rigtig gode køb, som det fremgår af denne uges anbefalinger.

Det gælder eksempelvis ripasso-vinene, som oplever stigende popularitet. Ripasso er ofte mindre kraftige og har mindre sødme end amarone. Men når disse vine minder om amarone, skyldes det, at det er ny Valpolicella-vin, som er gæret på kvaset – drueskind og kerner – der har været anvendt til amarone-fremstilling.

 

Tim Vollerslev tester i denne uge syv rødvine fra Veneto

2013 Tenuta Pule

San Pietro in Cariano, DOC. Ripasso, Valpolicella Classico – Superiore. 13,5 pct.

5 ud af 6 stjerner

  • Kommentar: Fyldig og saftig rødvin, lækker, lang, rund smag af mørke kirsebær, brombær, strejf af sveskesødme, krydderier og mørk toast.
  • Velegnet til: Serveres v. 16 gr. til kraftige retter af grillede revelsben eller lammekød.
  • Pris: Kr. 65,50.
  • Forhandler: Lidl Danmark. www.lidl.dk

2012 Rinero, Merlot

IGT. Rosso, Veneto, 14 pct.

5 ud af 6 stjerner

  • Kommentar: Behageligt tør, let krydret og fyldig rødvin, lækker, lang, saftig smag af mørke kirsebær, brombær, lille rosinsødme, urter, vanilje og røget toast. Godt tilbud.
  • Velegnet til: Serveres v. 16 gr. til krydrede retter som grillet kød eller revelsben.
  • Pris: Kr. 99,75. Tilbud ved køb af 3 fl. uge 26+27 kr. 200.
  • Forhandler: Skjold Burne Vinhandel tlf. 4345 1422. www.skjold-burne.dk

2013 Le Ragose

Ripasso, Classico Superiore, DOC. Valpolicella. 14 pct.

5 ud af 6 stjerner

  • Kommentar: Kraftig, saftig rødvin, let krydret med flot, lang, velstruktureret. moden frugtsmag af mørke kirsebær, brombær, sveskeblommer, urter, mokka og vanilje. Supergodt tilbud.
  • Velegnet til: Serveres v. 16 gr. til flæskesteg eller and.
  • Pris: Kr. 149,95. Tilbud ved køb af 3 fl. uge 26+27 kr. 275.
  • Forhandler: Meny/GobiVin tlf. 3613 0077. www.gobivin.dk

2013 Marogne, Zeni

Ripasso, Superiore, DOC. Valpolicella. 14 pct.

4 ud af 6 stjerner

  • Kommentar: Lækker, fyldig rødvin, harmonisk krydret og med god frugtsmag af mørke bær, søde svesker, mokka og toast.
  • Velegnet til: Serveres v. 16 gr. til pastasalat m. kylling, grillet lam eller svinekød.
  • Pris: Kr. 169,95.  Tilbud ved køb af 6 fl. uge 26+27 pr. fl. kr. 99,95.
  • Forhandler: Supervin.dk tlf. 9892 1853. www.supervin.dk

2013 Tornidore

CorteAlta, Fumane, DOC. Ripasso, Valpolicella Classico – Superiore. 14 pct.

5 ud af 6 stjerner

  • Kommentar: Kraftig, saftig rødvin med harmonisk, rund smag af krydderier, sorte og lidt røde kirsebær, syltede brombær, chokoladestrejf, urter, vanilje og toast.
  • Velegnet til: Serveres v. 16 gr. til kalvekoteletter.
  • Pris: Kr. 159,95. Tilbud uge 26+27 kr. 119,95.
  • Forhandler: Theis Vine tlf. 6266 1120. www.theis-vine.dk

2011 Corte Canella

DOCG. Amarone della Valpolicella. 17 pct.

4 ud af 6 stjerner

  • Kommentar: Kraftig, velbalanceret og saftig, let krydret, tæt, lang, flot, rund smag af kirsebær, lidt sveskeblommer, søde skovjordbær, urter, lakrids og vanilje.
  • Velegnet til: Luftes og serveres v. 18 gr. til moden gorgonzola eller kraftige retter.
  • Pris: Kr. 399,95. Tilbud ved køb af 6 fl. uge 26+27 pr. fl. kr. 349.
  • Forhandler: AndrupVin.dk tlf. 5080 9005. www.andrupvin.dk

2012 Begali, Monte

Ca’ Bianca, DOCG. Amarone della Valpolicella, Classico. 16 pct.

5 ud af 6 stjerner

  • Kommentar: Flot klassisk amarone, kraftig, behageligt tør, lang smag af mørke bær, sveskesødme, urter, lakrids og mørk chokolade.
  • Velegnet til: Luftes og serveres v. 18 gr. til moden gorgonzola eller kraftige retter.
  • Pris: Kr. 425. Tilbud ved køb af 2 fl. uge 26+27 kr. 750.
  • Forhandler: Bichel Vine tlf. 8622 9400. www.bichel.dk