Supermarkederne bugner af fødevarer, der kalder sig friske – men som har både uger, måneder og sågar års holdbarhed. Reglerne for anprisninger af friskhed er alt andet en klippefaste. Derfor bør vi som forbrugere være kritiske, når vi handler, siger eksperter.
Er en wrap med æg og tun frisk, når den har stået på hylden i 7-Eleven i over en uge? Kan det passe, at en hindbærdrik er ’naturfrisk’, når den må stå på Fakta Q’s hylde to år endnu? Og er der tale om ’frisk brød’, når det ligger i Menys frostskab? Supermarkederne bugner af fødevarer, der kalder sig friske, men er de nu også det?
»Der er ingen tvivl om, at mange af de fødevarer, vi forbruger i dagligdagen, er lige vel anprist,« siger lektor og fødevareingeniør Michael René fra Det Sundhedsfaglige og Teknologiske Fakultet på professionshøjskolen Metropol.
BT har bedt ham gennemgå 10 dagligdags fødevarer, som kalder sig friske. Hans konklusion er klar:
»Når man kigger på produkterne, får man et meget godt indtryk af, at rigtig mange ’friske’ produkter ligger og vipper på grænsen. Som forbruger skal man virkelig være vågen,« siger Michael René, der er kandidat i fødevarevidenskab og teknologi.
BT har været på besøg i supermarkeder som Irma, SuperBrugsen, Fakta Q og Meny samt 7-Eleven for at finde fødevarer, der kalder sig friske. Blandt dem æggewrappen, der kan holde sig i mindst ni dage, hindbærsaften, der har holdbarhed i to år, og et ciabattaflütes, der ligger på frost.
Vildledning er forbudt
I Danmark må mærkningen af fødevarer ikke vildlede forbrugerne. Hvis en fødevare er mærket med anprisninger som ’frisk’ eller ’ny’, skal det stemme overens med indholdet. En anprisning, der indeholder ordet ’frisk’ ,er ifølge reglerne ikke forenelig med en længere holdbarhedsperiode. For at en fødevare må kalde sig frisk, skal den på salgstidspunktet have bevaret sit friskhedspræg.
Men når Fødevarestyrelsen skal vurdere, om reglerne overholdes, eller om anprisningen er vildledende, beror det altid på en konkret vurdering.
»Reglerne for, hvad der må kalde sig ’frisk’, er ikke klippefaste. Derfor er der tit tale om en gråzone. I mange tilfælde bliver ordet ’frisk’ brugt bredere end det, forbrugerne umiddelbart opfatter som frisk,« mener ekspert i fødevarepolitik og seniorrådgiver Camilla Udsen fra Forbrugerrådet Tænk.
Der findes en stribe eksempler på ’friske’ fødevarer, som fødevaremyndighederne har haft oppe til vurdering. Blandt dem ’frisk pasta’ og ’nypresset juice’. I en konkret sag har Fødevareministeriets Klagecenter afgjort, at det er vildledende at kalde en juice nypresset/friskpresset, da den havde en holdbarhed på seks måneder. Men for frisk pastas vedkommende faldt sagen ud til den modsatte side. Frisk pasta er derfor i dag en godkendt varebetegnelse for pasta, der kan holde sig i flere måneder i køledisken.
»Den sag tabte Aktive Forbrugere, fordi man brugte den argumentation, at ’våd’ pasta er mere frisk end tør pasta. Det er rigtigt nok, men strengt taget er frisk pasta ikke frisk, når det har flere måneders holdbarhed,« siger Camilla Udsen.
Værdi i friskhed
At ’frisk’ er i høj kurs blandt forbrugerne, fremgår af markedsanalyser foretaget af fødevareproducenternes egen interesseorganisation Landbrug & Fødevarer.
»Der ligger stor værdi for forbrugerne i, at mad og drikke er friske. Her er man så tæt på fødevarens oprindelse som muligt. Forbrugerne associerer ’friskhed’ med noget naturligt, tæt på sin naturlige oprindelse, og så nyt som muligt. Derfor ser vi også globalt eksempler på lanceringer i det frosne format, hvor der på emballagen gøres en dyd ud af at fremhæve, at det er frosset ned umiddelbart efter plukning/tilberedning, så friskhed og vitaminer bevares,« fortæller Nina Preus, sociolog og seniorkonsulent i Landbrug & Fødevarers analyseafdeling.
Hvad der er i høj kurs hos forbrugerne, repræsenterer tilsvarende stor værdi for fødevareproducenterne, som skal tjene deres penge netop på forbrugernes præferencer i supermarkedet.
»Derfor er der stor værdi i at sælge en fødevare som frisk. Frisk signalerer udelukkende noget positivt, som nærhed, kvalitet, ægte og håndlavet modsat fabriksfremstillet og langvejs fra. Men i realiteten er der masser af såkaldt friske fødevarer, der ikke er lavet tæt på eller i hånden,« siger Camilla Udsen fra Forbrugerrådet Tænk med tanke på alt fra ’frisk pasta’ til ’friske æg’, der ifølge reglerne må være helt op til 21 dage gamle.
Selvom en lang række ’friske’ fødevarer måske ikke er friske på den måde, som den almindelige forbruger forventer, er det vigtigt at sige, at der er langt fra ikke-frisk til direkte dårligt og dermed sundhedsfarligt, pointerer fødevareingeniør Michael René.
»I Danmark er vi ret godt beskyttede mod fordærvede fødevarer. Her har vi bl.a. regler for holdbarhedsdatoer. Alligevel har jeg personligt flere dårlige oplevelser med færdigsnittede salater. De er ofte ikke særligt friske og ryger direkte i skraldespanden,« siger Michael René.
Han opfordrer til en generel kritisk analyse og stillingtagen blandt forbrugere.
»Når du handler, må du vurdere varerne. Når du laver en wrap til madpakken derhjemme, er den så frisk efter en uge i køleskabet? Når du laver en smoothie, er det så fint nok, at alle bær og frugter er frosne? Lever det op til dine forventninger? Det skal du gøre op med dig selv.«
Forbrugerrådets Camilla Udsen supplerer:
»Som forbruger kan man følge den tommelfingerregel, at jo mere emballeret en fødevare er, des længere holdbarhed er den beregnet til. Men en lille alarmklokke bør ringe: Er den så ægte frisk.«
10 'friske' fødevarer
Michael René, der er lektor og fødevareingeniør, gennemgår 10 fødevarer, der kalder sig friske. Alle varer er fundet i butikkerne den 19. oktober 2017
1) FRISK Palæo Tunæggewrap
7-Eleven
Sidste anvendelsesdato 27. okt.
Michael René: »Hvis wrappen bliver solgt tæt på sidste salgsdato, kan den være 8-9 dage gammel. Det er måske lige på grænsen eller over grænsen for, hvad de fleste forbrugere vil opfatte som ’frisk’. Havde man lavet wrappen derhjemme, ville de fleste efter to dage nok ikke synes, den var frisk mere. Der står endda på den, at den er lavet uden konserveringsmidler. I så fald må de grøntsager, der er brugt, have ligget i noget syrlig væske, eller der er anvendt ingredienser, som har konserverende virkning. Som forbruger ville jeg holde skarpt øje med, om produktet ser friskt ud, men det kan være svært at vurdere gennem den lidt slørede rude i emballagen.«
2) Juice med NYPRESSEDE appelsiner
SuperBrugsen
Holdbarhedsdato 30. okt.
Michael René: »Her har man brugt betegnelsen ’nypressede appelsiner’ som en markør for friskhed. Man kan diskutere som forbruger, om juicen er nypresset, når den er 11-12 dage gammel, før vi når sidste holdbarhedsdato. Juicen var formentlig nypresset, da den blev hældt på flaske. Lovmæssigt må juice, der kalder sig ’friskpresset’, faktisk have en holdbarhed på helt op til seks måneder. Juice er et produkt, der holder sig godt, fordi det er syrligt, som mange bakterier har meget svært ved at vokse i.
3 ) FRISKE skrabeæg
SuperBrugsen
Bedst før 4. nov.
Michael René: »Lovgivningsmæssigt må Klasse A-æg betegnes som friske helt op til 21 dage efter lægningen. Som forbruger kan det nok undre, at et æg ligefrem er frisk efter tre uger i æggebakken. Det her er et rigtig godt eksempel på, hvorfor fødevaremyndighederne måske skulle overveje at forklare i en kampagne, hvordan forbrugerne skal opfatte betegnelsen ’frisk’, for her er tale om et produkt, der må kalde sig frisk, selvom det kan være af lidt ældre dato.«
4 ) FRISK pasta
SuperBrugsen
Mindst holdbar til 3. dec.
Michael René: »Det er lidt sjovt med frisk pasta, for det er blevet navnet på selve produktet – uanset mærke. Man kan jo undre sig over, at en fødevare, der har en salgsperiode på et par måneder, kan være frisk i al den tid. Men den er god nok. Så gammel må frisk pasta gerne være. Logikken er, at den tørre pasta kan holde sig i nærmest årevis, så sammenlignet med tør pasta er frisk pasta noget friskere, selv efter et par måneder.«
5 ) FRISKE Limfjordsmuslinger
SuperBrugsen
Sidste anvendelsesdato 24. okt.
Michael René: »Havde du købt muslingerne i løs vægt hos fiskehandleren, ville de aldrig kunne holde sig friske i fire til fem dage. Højst to dage. Men her er muslingerne vakuumpakket og ligger formentlig i en konserverende saltlage, hvilket forlænger holdbarheden et par dage mere, end hvad der ville være frisk fra naturens side.«
6) Boller med FRISKE gulerødder
SuperBrugsen
Sidste anvendelsesdato 23. okt.
Michael René: »Er gulerødder stadig friske, når de er blevet bagt? Det kan man jo diskutere. Om Schulstad har puttet friske gulerødder i dejen, er spørgsmålet. Det kan de godt have gjort, men ofte vil man typisk i den slags produkter bruge gulerodsstrimler, der enten er fugtige eller tørrede. Uanset hvad ligger det nok på grænsen at kalde en ingrediens frisk, når den indgår i et bagt produkt.«
7) Kaffe med FRISKHED og aroma
SuperBrugsen
Produktionsdato aug. 2017. Holdbar til aug. 2018.
Michael René: »Produktet har en salgsperiode på et år. Det er længe at være fuld af friskhed og aroma. Men det skyldes, at kaffeposer ofte er forsynet med en ventil, som gør, at det oxidativt kan holde sig ’frisk’ længe. Men ventil eller ej, det er klart, at friskheden falmer over tid. Derfor er det altid en god idé at købe kaffe tæt på produktionsdatoen.«
8) NATURFRISK hindbærdrik
Fakta Q
Holdbar til 7. aug. 2019.
Michael René: »Her har man valgt, at produktmærket har et navn, der signalerer frisk. At navnet er gået igennem, kan undre mig. For med sådan et navn kan man som producent sælge hvad som helst som ’frisk’. Det er klart, at en koncentreret saft, der kan holde i to år, ikke er helt friskproduceret. Men kigger man teknisk på det, er der jo tale om et syrligt produkt, hvor man oven i købet har reduceret væskeindholdet, så det er en koncentreret saft, der kan det holde sig så længe. Men ’frisk’ er det ikke.«
9) FRISK frossent brød
Meny
Pakkedato 7. okt. Bedst før 24. okt.
Michael René: »En gammel reklame for Hatting-brød forklarede, at brød, der er frossent, kan være frisk. Når man sælger frossent brød med ordene ’frisk brød er varmt brød’, så leger man med ordene på en smart marketingagtig måde, fordi det friske ikke går på brødet, der kan være op til to uger gammelt, men på selve den sanselige oplevelse efter genopvarmningen i egen ovn. Det er lige lovligt smart tænkt fra producentens side.«
10) FRISKLAVET smoothie
Circle K
Af frosne bær og frugter (oplyser ekspedienten).
Michael René: »Her krøller man virkelig ordene på en smart marketing-agtig måde. For uanset hvad smoothien måtte bestå af, er den jo frisklavet, når de blender i butikken, mens kunden venter, men de bær og frugter, den er lavet af, er ikke helt så friske som på billedet, når de er frosne. Man kan som forbruger nemt forledes til at tro, at smoothien er lavet af de friske bær og frugter, som det fremgår af billedet.«
Emballage forlænger friskheden
Kaffe kan holde sig ’frisk’ i månedsvis og salaten holder sig bedst i plastik. Ekspert forklarer, hvorfor emballage er godt
Fra Forbrugerrådet Tænk giver Camilla Udsen, der er ekspert på fødevareområdet, forbrugere, der gerne vil købe friske fødevarer, følgende tommelfingerregel:
»Jo mere emballeret en fødevare er, des længere holdbarhed er den beregnet til. Men en lille alarmklokke bør ringe: For er den så ægte frisk,« spørger hun.
Men helt så firkantet kan man ikke stille det op, mener Lars Krusell, der er mærkningsrådgiver ved Teknologisk Institut, og rådgiver såvel myndigheder som fødevareindustrien.
»Moderne pakkemetoder udfordrer opfattelsen af, hvad der er ’ægte frisk’ ganske meget,« siger han.
Mange forbrugere foretrækker nok uindpakket frugt og grønt, men, putter man et salathoved i mikroperforeret plastik, så forlænger det holdbarheden fra få dage til en uge.
Uindpakket frugt
»Som forbruger vil man jo hellere have et fugtigt og frisk salathoved end et brunt og slattent. Er det så mindre ’frisk’, fordi det er pakket i plastik med huller i,« spørger Lars Krusell.
Et andet eksempel er kaffe, der ofte har en holdbarhed på omkring et år.
Men hvordan kan kaffe, der i høj grad købes for smag og aroma, holde sig ’frisk’ i over et år?
»Ristet kaffe afgiver CO2 i en sådan grad, at poserne ofte må udstyres med en ventil, der slipper trykket ud af pakken, men ikke tillader ilt at trænge ind. Jo mere CO2, og jo mindre ilt, der er i pakken, des bedre holder kaffen sig smagsmæssigt frisk,« forklarer Lars Krusell.
På samme måde er mange kølevarer, inklusiv kød og salater, pakket i såkaldt ’modificeret atmosfære’.
Det er der ifølge Lars Krusell intet i vejen med. Det er først, når du bryder emballagen, og den modificerede atmosfære i pakken blandes med ilt, at forrådnelsesprocessen for alvor tager fart.
»Modificeret atmosfære kan dannes på to måder. Enten blæses det ind i emballagen ved hjælp af gasflasker, eller også sørger emballagen selv for at ændre den atmosfæriske luft, så der er mindre ilt og mere CO2 og kvælstof i pakken. Uanset hvad er det ganske ufarligt. Det, man lukker ud af pakken, svarer til det, der kommer op af flasken, når du åbner en øl eller sodavand,« pointerer han.
