____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>Når vi køber ferske danske kyllingger, narres vi til at tro, at de dyre kyllinger har haft det bedre end de billige. Med få velvalgte ord som ’traditionelle danske forhold’, ’30 procent mere plads’, og fodres med ’saftige majs’ får producenterne forbrugerne til at tro, at nogle af kyllingerne i køledisken har haft anderledes og bedre forhold end andre kyllinger.

Som en del af illusionen om et særligt produkt får kyllingerne navne som Danske Holger, Majskylling, Herregårdskylling fra Frijsenborg og Bornholmerhanen. Kiloprisen på kyllingerne varierer mellem 32 kroner og 64 kroner pr. kg.

Men hvad er egentlig forskellen? B.T. har set på hvilke forskelle, der reelt er på kyllingerne i kølediskene, og om de lever op til producenternes fine ord.

Heidi Boye, der er forbrugerspecialist og ekstern lektor på CBS fortæller, at et navn eller nogle få ord på en pakning er nok til at give os forbrugere indtryk af, at et produkt er anderledes end et andet, selvom det ikke nødvendigvis er det.

- Men hvis det er de samme kyllinger, så bliver vi snydt, siger hun.

Læs sandheden om kyllingerne.

Med B.T. Plus får du:

- Luksuskyllinger er en illusion

- Reportage: Sidste dag før slagtning

- Fakta om hvordan kyllingerne lever

- Fakta om de forskellige kyllinger man kan finde i supermarkederne

Læs også i B.T. Plus:

- Hvert andet produkt er for energi-fattigt:

- Der kan være lang vej fra marken til munden:

- Stor test:

Med et abonnement på B.T. Plus får du hver måned adgang til  for kun 29 kroner om måneden.


Produkter: Hele ferske, danske kyllinger

Majskylling - Rose Poultry

Vægt: 1400 g
Pris: 65,88 kr. i DøgnNetto
Kilopris: 47,06 kr/kg

Om kyllingen Rose Poultry skriver på deres hjemmeside, at Majskyllingerne ‘overvejende har levet af saftige majs’ og der vises et billede af friske majskolber. Men Majskyllingerne får deres majs som tørre foderpiller. Der er intet ‘saftigt’ eller friskt over det. Ud over at 51 procent af foderet består af majs, så er der ingen forskel på, hvordan kyllingerne har haft det i forhold til andre kyllinger. Det er samme race og de har haft samme opvækstvilkår som alle andre konventionelle kyllinger i Danmark.

Danske Holger - Rose Poultry


Vægt: 1700 g.
Pris: 54,95 kr. DøgnNetto
Kilopris: 32,32 kr./kg

Om kyllingen
‘Danske Holger’ er et navn, man giver de største kyllinger i en flok. Det handler om størrelse, men det er samme race, og den har haft samme opvækstvilkår som alle andre konventionelle kyllinger i Danmark.

Stor hel kylling - Rose Poultry

Vægt: 1600 g.
Pris: 60,95 kr. SuperBrugsen
Kilopris: 38, 09 kr/kg

Om kyllingen
Det sammen som med ‘danske Holger’. Det er de største kyllinger, og det handler alene om størrelse. Kyllingen er samme race, og den har haft samme opvækstvilkår som alle andre konventionelle kyllinger i Danmark.

Dansk Økologisk kylling - Rose Poultry



Vægt: 1222-1642 g
Pris: 115,97-155,83 kr. SuperBrugsen
Kilopris: 94,90 kr./kg

Om kyllingen
En kylling, der har haft plads, været udenfor, fået dagslys og som har haft mere tid (mindst 63 dage) til at vokse op til sin slagtestørrelse. Den har gået i en flok på højest 4.800 kyllinger, hvor konventionelle kyllinger typisk er 40.000 kyllinger i samme stald.

Herregårdskylling fra Frijsenborg - De 5 Gaarde

Vægt: 1300 g.
Pris: 70,95 kr. i SuperBrugsen
Kilopris: 54,58 kr/kg

Om kyllingen
De 5 Gaarde fremhæver på deres hjemmeside, at kyllingerne har haft gode forhold, og at der er god bevægelighed blandt kyllingerne. Kyllingerne hører da også til de dyrere af slagsen, men de er samme race og har haft samme opvækstvilkår som alle andre kyllinger i landet. Dog består 18-19 procent af foderet af majs. Men kyllingen har ikke bedre dyrevelfærd.

Bornholmerhanen - BornPoultry

Vægt: 1550 g.
Pris: 99,95 kr. i SuperBrugsen
Kilopris: 64,48 kr/kg

Om kyllingen
Producenten lover, at Bornholmerhanen har haft mere plads (30%) end andre kyllinger. Det er delvist korrekt. Hanekyllingerne går i en stald med hønekyllinger. Når hønekyllingerne slagtes efter de 39 dage, får hanekyllingerne lov til at få hele stalden for sig selv i den sidste uge af deres liv, inden de selv skal slagtes. Hanekyllingerne står altså lige så tæt som alle andre, indtil de er 39 dage gamle, så får de mere plads, svarende til at der går 11-12 kyllinger pr m2 i stedet for 20. En dyrevelfærdsmæssig fordel ved kyllinger fra Bornholm er, at kyllingerne har en meget kort transporttid til slagteriet. Højst 24 minutters kørsel.

Bornholmer kyllingen - BornPoultry

 

Vægt: 1100-1400 g.
Pris: 59,95 (54,95 i Netto)
Kilopris: 42,82-54,50 kr/kg

Om kyllingen
Har haft fuldstændig samme opvækstvilkår som alle andre kyllinger. En fordel ved kyllinger fra Bornholm er, at kyllingerne har en meget kort transporttid til slagteriet. Højst 24 minutters kørsel.

Hel kylling - Danpo

Vægt: 1200 g
pris:
kilopris:

Om kyllingen:
Det er samme race, og den har haft samme opvækstvilkår som alle andre konventionelle kyllinger i landet.

Familiekylling - Danpo

Vægt: 1500 g
Pris: 53,95 kr i SuperBrugsen
Kilopris: 35,97 kr/kg

Om kyllingen
Endnu en stor kylling, som er samme race og som har haft samme opvækstvilkår som alle andre konventionelle kyllinger i landet.