Er grøntsagerne i dit supermarked ofte slatne og gule og brune i kanterne, eller sprutter de af friskhed og sprødhed?
Der er meget stor forskel på, hvor gamle grøntsager og frugt er, når det kommer ud i supermarkedet og især på, hvor godt det holder på friskheden. Nogle grøntsager kan holde sig pæne og friske i månedsvis, hvis det opbevares korrekt. Andre kan kun holde sig i en uge eller to og er meget følsomme over for høje temperaturer.
Men som forbrugere aner vi ikke, hvor gamle grøntsagerne er, når vi køber dem, og vi ved ikke, hvor længe, de har ligget i butikken, hvor temperaturerne ofte er for høje til at friskheden bevares.
B.T. Plus fortæller, hvad der er afgørende for grøntsagernes kvalitet, hvordan du sikrer dig at få friske grøntsager med hjem, og hvordan du bedst holder dem friske hjemme.
Med B.T. Plus får du:
- Grøntsagers friskhed og den manglende høstdato.
- Indkøbstest: 19 slags frugt og grønt. Se hvor gammelt det er.
- Guide: Sådan undgår du at købe dårlige grøntsager
- Overblik: Sæsonens danske frugt og grønt
- Overblik: Grøntsagernes vej til forbrugerne
- Overblik: Så længe kan grøntsager holde sig, hvis de opbevares optimalt
- Guide: Sådan opbevarer du bedst dine grøntsager og frugt
Der er meget stor forskel på, hvor gamle grøntsager og frugt er, når det kommer ud i supermarkedet og især på, hvor godt det holder på friskheden. Nogle grøntsager kan holde sig pæne og friske i månedsvis, hvis det opbevares korrekt. Andre kan kun holde sig i en uge eller to og er meget følsomme over for høje temperaturer.
Men som forbrugere aner vi ikke, hvor gamle grøntsagerne er, når vi køber dem, og vi ved ikke, hvor længe, de har ligget i butikken, hvor temperaturerne ofte er for høje til at friskheden bevares.
B.T. Plus fortæller, hvad der er afgørende for grøntsagernes kvalitet, hvordan du sikrer dig at få friske grøntsager med hjem, og hvordan du bedst holder dem friske hjemme.
Med B.T. Plus får du:
- Grøntsagers friskhed og den manglende høstdato.
- Indkøbstest: 19 slags frugt og grønt. Se hvor gammelt det er.
- Guide: Sådan undgår du at købe dårlige grøntsager
- Overblik: Sæsonens danske frugt og grønt
- Overblik: Grøntsagernes vej til forbrugerne
- Overblik: Så længe kan grøntsager holde sig, hvis de opbevares optimalt
- Guide: Sådan opbevarer du bedst dine grøntsager og frugt
Hvor længe har de grønne bønner ligget i butikken? Kan de holde sig i to dage hjemme, hvis man køber dem i dag?
Det er svært at være forbruger og købe friskt frugt og grønt. Vi får nemlig som forbrugere intet at vide om, hvor længe frugt og grønt har været undervejs til forbrugerne, eller hvordan det har været opbevaret.
Nogle grøntsager kan holde sig pæne og friske i månedsvis, hvis de opbevares korrekt. Andre kan kun holde sig i en uge eller to og er meget følsomme over for høje temperaturer. Men som forbrugere aner vi ikke, hvor gamle grøntsagerne er, når vi køber dem, og vi ved ikke, hvor længe de har ligget i butikken, hvor temperaturerne ofte er for høje til, at friskheden bevares.
I Danmark er der for grøntsager - modsat alle andre fødevarer - nemlig ingen krav om datomærkning.
Men Forbrugerrådet mener, kunderne bør kunne se, hvor gamle grøntsagerne er.
Fødevarepolitisk medarbejder Camilla Udsen siger, at en høstdato er en meget relevant oplysning for forbrugerne.
- Hvis en pakke salat er høstet dagen før, er der større sandsynlighed for, at den er i orden, end hvis den er 10 dage gammel. Vi mener, forbrugerne skal vide, hvor længe og hvordan grøntsagerne og frugten er blevet opbevaret, siger Camilla Udsen.
Det synspunkt bakkes op af ernæringsekspert Christian Bitz:
- Der mangler gennemskuelighed for forbrugerne. Et høsttidspunkt vil give gennemskuelighed. Man kan jo sagtens have kvalitetsråvarer, som har været gemt i måneder, så hvorfor ikke vise det?, spørger han.
Friskhed er nemlig ikke kun et spørgsmål om tid, men i høj grad et spørgsmål om korrekt opbevaring. Nogle grøntsager og frugter er meget velegnede til at blive opbevaret i længere tid. Ved korrekt opbevaring kan de holde sig i måneder, uden at det går ud over kvaliteten.
Merete Edeledbos, der er lektor på Institut for Fødevarer på Aarhus Universitet, og ekspert i grøntsagers opbevaring og holdbarhed siger, at høstdatoen ikke nødvendigvis siger noget om produktets kvalitet.
- Der er tre ting, der er afgørende for kvaliteten af det frugt og grønt, som vi køber. Det er, hvor lang tid det har været undervejs, hvordan det er blevet opbevaret efter høst, og om det har fået et hårdhændet behandling. Hvis en frugt eller grøntsag er blevet stødt, rådner den hurtigere. Hvis et produkt har været for lang tid undervejs ved for høj temperatur mister det friskhed. Kvaliteten af en grøntsag afhænger af det svageste led, siger Merete Edelenbos.
Hun mener, en høstdato eller pakkedato vil være særlig relevant for de grøntsager, som har en kort holdbarhed.
- Med grøntsager som baby-leaf salat, spinat og grønne ærter er det afgørende, at grøntsagerne kommer hurtigt på køl, straks efter de er blevet høstet, og at de kommer hurtigt frem til forbrugerne. Andre grøntsager, som kartofler, gulerødder og kål kan sagtens tåle at ligge på lager i lang tid, siger Merete Edelenbos.
Men supermarkederne går - ikke overraskende - ikke ind for en høstdato.
Hos COOP, der står bag SuperBrugsen, Kvickly, Fakta og Irma, siger Henrik Nielsen, der er kategorichef for grønt, at han ikke mener en høstdato vil gavne.
- En høstdato giver ikke mening. Det er varens friskhed, der skal sælge sig, siger Henrik Nielsen.
Hos Dansk Supermarked, der står bag supermarkeder som Føtex, Bilka og Netto, siger indkøbschef Peter Løth, at man ikke har en holdning til høstdato på varerne.
- Vi følger gældende lovgivning på området .
Det er svært at være forbruger og købe friskt frugt og grønt. Vi får nemlig som forbrugere intet at vide om, hvor længe frugt og grønt har været undervejs til forbrugerne, eller hvordan det har været opbevaret.
Nogle grøntsager kan holde sig pæne og friske i månedsvis, hvis de opbevares korrekt. Andre kan kun holde sig i en uge eller to og er meget følsomme over for høje temperaturer. Men som forbrugere aner vi ikke, hvor gamle grøntsagerne er, når vi køber dem, og vi ved ikke, hvor længe de har ligget i butikken, hvor temperaturerne ofte er for høje til, at friskheden bevares.
I Danmark er der for grøntsager - modsat alle andre fødevarer - nemlig ingen krav om datomærkning.
Men Forbrugerrådet mener, kunderne bør kunne se, hvor gamle grøntsagerne er.
Fødevarepolitisk medarbejder Camilla Udsen siger, at en høstdato er en meget relevant oplysning for forbrugerne.
- Hvis en pakke salat er høstet dagen før, er der større sandsynlighed for, at den er i orden, end hvis den er 10 dage gammel. Vi mener, forbrugerne skal vide, hvor længe og hvordan grøntsagerne og frugten er blevet opbevaret, siger Camilla Udsen.
Det synspunkt bakkes op af ernæringsekspert Christian Bitz:
- Der mangler gennemskuelighed for forbrugerne. Et høsttidspunkt vil give gennemskuelighed. Man kan jo sagtens have kvalitetsråvarer, som har været gemt i måneder, så hvorfor ikke vise det?, spørger han.
Friskhed er nemlig ikke kun et spørgsmål om tid, men i høj grad et spørgsmål om korrekt opbevaring. Nogle grøntsager og frugter er meget velegnede til at blive opbevaret i længere tid. Ved korrekt opbevaring kan de holde sig i måneder, uden at det går ud over kvaliteten.
Merete Edeledbos, der er lektor på Institut for Fødevarer på Aarhus Universitet, og ekspert i grøntsagers opbevaring og holdbarhed siger, at høstdatoen ikke nødvendigvis siger noget om produktets kvalitet.
- Der er tre ting, der er afgørende for kvaliteten af det frugt og grønt, som vi køber. Det er, hvor lang tid det har været undervejs, hvordan det er blevet opbevaret efter høst, og om det har fået et hårdhændet behandling. Hvis en frugt eller grøntsag er blevet stødt, rådner den hurtigere. Hvis et produkt har været for lang tid undervejs ved for høj temperatur mister det friskhed. Kvaliteten af en grøntsag afhænger af det svageste led, siger Merete Edelenbos.
Hun mener, en høstdato eller pakkedato vil være særlig relevant for de grøntsager, som har en kort holdbarhed.
- Med grøntsager som baby-leaf salat, spinat og grønne ærter er det afgørende, at grøntsagerne kommer hurtigt på køl, straks efter de er blevet høstet, og at de kommer hurtigt frem til forbrugerne. Andre grøntsager, som kartofler, gulerødder og kål kan sagtens tåle at ligge på lager i lang tid, siger Merete Edelenbos.
Men supermarkederne går - ikke overraskende - ikke ind for en høstdato.
Hos COOP, der står bag SuperBrugsen, Kvickly, Fakta og Irma, siger Henrik Nielsen, der er kategorichef for grønt, at han ikke mener en høstdato vil gavne.
- En høstdato giver ikke mening. Det er varens friskhed, der skal sælge sig, siger Henrik Nielsen.
Hos Dansk Supermarked, der står bag supermarkeder som Føtex, Bilka og Netto, siger indkøbschef Peter Løth, at man ikke har en holdning til høstdato på varerne.
- Vi følger gældende lovgivning på området .
