Gæren fra en 220 år gammel øl, hentet op fra et skibsvrag, er blevet brugt til at genskabe den ældste øl i verden. Den har en ret sød smag, viser det sig.
De fleste vil takke nej til en øl, der har overskredet sidste salgsdato med måneder og år. Men hvad med en øl, der er brygget af 220 år gammelt gær?
»Den har en ret sød smag. Nogen har endda sagt, at den minder om en cider på grund af dens friskhed, som kommer fra gæren,« siger David Thurrowgood, der er konservator og kemiker ved Queen Victoria Museum, til Livescience.com.
LOG IND PÅ BT PLUS og læs meget mere om den nye forskning af gærceller, om den ældgamle øl på nye flakser og om hvordan ølbrygning generelt foregår. Her får du hele øl-pakken ...
Gæren fra en 220 år gammel øl, hentet op fra et skibsvrag, er blevet brugt til at genskabe den ældste øl i verden. Den har en ret sød smag, viser det sig.
De fleste vil takke nej til en øl, der har overskredet sidste salgsdato med måneder og år. Men hvad med en øl, der er brygget af 220 år gammelt gær?
Forskere fra Queen Victoria Museum i Tasmanien i Australien har udvundet gærceller fra en 220 år gammel øl, der sammen med et handelsskib gik til buds ud for Tasmaniens nordkyst i 1797.
Gærcellerne har de brugt til at brygge en ny øl med en opskrift fra samme tidspunkt og forsøgt at genskabe verdens ældste øl.
»Den har en ret sød smag. Nogen har endda sagt, at den minder om en cider på grund af dens friskhed, som kommer fra gæren,« siger David Thurrowgood, der er konservator og kemiker ved Queen Victoria Museum, til Livescience.com.
Forskerne har fået lov til at åbne én af de i alt 26 øl, som blev hentet op fra havets bund og udvundet gærcellerne fra den. Gærcellerne har forskerne efterfølgende dyrket i et laboratorie og brugt til brygningen af en ny øl.
Men meget kan gå galt, når man dyrker gærceller, og især når de er så gamle, forklarer lektor Henrik Siegumfeldt, der forsker i mikrobiologi og fermentering ved Københavns Universitet.
»Kan man tro på, at den her gær virkelig er 220 år gammel. Der må jeg nok svare måske. Det er kendt, at mikroorganismer kan gå i en slags dvale, og man kan dyrke dem igen flere år efter. Så det er ikke utænkeligt, at en simpel organisme kan leve så længe,« siger han og fortsætter:
»Men det kan være, at prøverne fra øllen er blevet smittet med gærceller fra himlen eller fra mennesker, og det så er dem, der er vokset frem. Det kan man ikke udelukke,« siger Henrik Siegumfeldt.
Forskerne fandt i alt fem gærtyper i øllen, og det er ikke usædvanligt. I 1797 havde man endnu ikke fundet en metode til at fremstille øl med én slags gær.
Denne metode blev først udviklet af danskeren Emil Christian Hansen fra Carlsberg Laboratorium i 1883. Og derfor kan den originale øl have smagt helt anderledes end den nye.
»Øllen er ældre end vores rendyrkningsteknik, så det er ikke sikkert, at den gamle øl består af én slags gær, men 20 forskellige slags. Når man laver øl med én slags gær, kommer øllen til at smage ens hver gang, så den her øl kan have bestået af flere forskellige gærkulturer, og her har forskerne måske kun fået fremdyrket én kultur,« siger Henrik Siegumfeldt til Videnskab.dk.
Henrik Siegumfeldt fortæller, at han godt kunne være interesseret i at smage øllen, men at den så skulle brygges på forskellige måder for at se, hvordan gæren ændrer smag i øllen.
Processen med at dyrke gærcellerne fra den 220 år gamle øl har ikke kun givet forskerne indblik i ølbrygningens historie. Øllet fortæller også noget om vores kostvaner i fortiden.
»I dag taler folk meget om autoimmune sygdomme og andre problemer relateret til, at vi i dag spiser en meget ren kost, hvorimod man i fortiden spiste en kost fyldt med mikrober. Det her er en af de få chancer, vi har for at teste de her mikrober og se, hvad det var for nogle,« siger David Thurrowgood ifølge Videnskab.dk til Livescience.com.
