Nordens Brød ApS tilbagekalder et parti Brødflov Chiacrackers.

Det oplyser Fødevarestyrelsen i en pressemeddelelse.

Tilbagekaldelsen skyldes ifølge Fødevarestyrelsen, at der er konstateret møl i nogle af pakkerne fra et parti med følgende EAN stregkode nr.: 5709625589963.

Partiet har desuden en 'bedst før dato', der hedder: 16/03/2018

'Forekomst af møl gør produktet uegnet til konsum,' lyder det videre i pressemeddelelsen.

Der er tale om Brødflov Chiacrackers, som er solgt i 7-elevenbutikker over hele landet, og det anbefales, at man leverer produktet tilbage til butikken, hvor det er købt, eller kasserer det.