Som en del af illusionen om et særligt produkt får kyllingerne navne som Danske Holger, Majskylling, Herregårdskylling fra Frijsenborg og Bornholmerhanen. Kiloprisen på kyllingerne varierer mellem 32 kroner og 64 kroner pr. kg.
Men hvad er egentlig forskellen? B.T. har set på hvilke forskelle, der reelt er på kyllingerne i kølediskene, og om de lever op til producenternes fine ord.
Heidi Boye, der er forbrugerspecialist og ekstern lektor på CBS fortæller, at et navn eller nogle få ord på en pakning er nok til at give os forbrugere indtryk af, at et produkt er anderledes end et andet, selvom det ikke nødvendigvis er det.
- Men hvis det er de samme kyllinger, så bliver vi snydt, siger hun.
Læs sandheden om kyllingerne.
Med B.T. Plus får du:
- Luksuskyllinger er en illusion
- Reportage: Sidste dag før slagtning
- Fakta om hvordan kyllingerne lever
- Fakta om de forskellige kyllinger, du kan finde i supermarkederne
Læs også i B.T. Plus:
- Hvert andet produkt er for energi-fattigt:
- Der kan være lang vej fra marken til munden:
- Stor test:
Med et abonnement på B.T. Plus får du hver måned adgang til for kun 29 kroner om måneden.
Når vi køber ferske danske kyllingger, narres vi til at tro, at de dyre kyllinger har haft det bedre end de billige. Med få velvalgte ord som ’traditionelle danske forhold’, ’30 procent mere plads’, og fodres med ’saftige majs’ får producenterne forbrugerne til at tro, at nogle af kyllingerne i køledisken har haft anderledes og bedre forhold end andre kyllinger.
Men reelt er der ikke forskel på produktionsforholdene for den ene kylling frem for den anden i det konventionelle landbrug. Kun hvis man køber en økologisk kylling, kan man tale om en anderledes opvækst.
Som en del af illusionen om et særligt produkt får kyllingerne navne som Danske Holger, Majskylling, Herregårdskylling fra Frijsenborg og Bornholmerhanen. Kiloprisen på kyllingerne varierer mellem 32 kroner og 64 kroner pr. kg.
Producenterne selv skriver, at Majskyllingerne fra Rose Poultry har fået ‘saftige majs’, og at Herregårdskyllingen fra Frijsenborg har haft ‘gode forhold’, ’traditionelle danske forhold’, og at der er ‘god bevægelighed blandt kyllingerne’. Ord som sammen med ordet herregård får os til at tænke på gammeldags bondegårdsidyl og ikke på intensiv industriproduktion.
Men reelt er alle konventionelle kyllinger i Danmark stort set ens. De er af samme race, og vokser op under de samme produktionsforhold.
Heidi Boye, der er forbrugerspecialist og ekstern lektor på CBS, forklarer:
- Man vil gerne give kyllingerne en god historie, for at komme væk fra deres dårlige ry om dyr, der mistrives. Så producenterne bygger en historie op, hvor de idylliserer produktionen, siger Heidi Boye.
Hun fortæller, at der skal meget få ord til at give os et billede af, at et produkt adskiller sig fra andre.
- Ikke alle forbrugere er bevidste om produktionsforholdene, så et navn eller nogle få ord er nok til at give os indtryk af, at der er tale om et anderledes produkt. Men hvis det er de samme kyllinger, så bliver vi snydt.
Den eneste forskel på de konventionelle kyllinger er, at nogle kyllinger får lidt anderledes foder end andre. For eksempel består Majskyllingers foder af 51 procent majs. Men det er ikke ‘saftige majs’ som producenten Rose Poultry skriver på deres hjemmeside. Det er majs i pilleform - altså tørfoder.
Herregårdskyllingen fra Frijsenborg får 18-19 procent majs og koster 22 kr. mere pr. kilo end den billigste kylling.
Det sønderjyske gård-samarbejde De 5 Gaarde, der står bag Herregårdskyllingen, skriver på deres hjemmeside, at kyllingerne er opvokset under ‘traditionelle, gode danske forhold’, og at der er ‘god bevægelighed blandt kyllingerne’. Ord, der oser at landlig idyl, men kyllingerne lever i store haller uden dagslys ligesom alle andre kyllinger, og de har hverken mere plads eller bedre forhold end andre steder.
Formanden for Det Dyreetiske Råd Peter Sandøe siger, at man ikke skal købe en dyr konventionel kylling, hvis man gør det i håb om, at kyllingen har haft det lidt bedre end andre. Han kalder den konventionelle kyllingeproduktion ekstrem, fordi kyllingerne skal vokse så hurtigt.
- Der er ikke meget indhold i det liv, de lever, andet end at de æder og æder, til de opnår den størrelse de skal have, siger Peter Sandøe.
Han mener, det er kritisabelt, at nogle producenter bruger ord og vendinger, der antyder, at dyrere har det bedre end de har.
- Der er ikke belæg for at tro, at en Majskylling har haft det bedre end en kylling til 40 kroner. Man kan lige så godt gå efter den billigste, hvis det dyrevelfærd man går op i. Det er et kæmpeproblem, hvis man skal øge dyrevelfærden for kyllinger ved at folk betaler ekstra for særlige velfærdskyllinger, hvis de skal konkurrere mod mærker, der antyder et eller andet om dyrevelfærd, som der ikke er hold i, siger Peter Sandøe.
