Når man køber vine fra de berømte norditalienske vinområder, får man også lov til at betale for de berømte navne.
Men der produceres mange dejlige, ofte mindre kostbare, vine i andre egne af Italien. Og mange af dem, som jeg anbefaler i denne uge, kommer fra det sydlige Italien, hvor man i de senere år generelt har forbedret vinene væsentligt, så der er mange gode køb af gøre.
Tidligere blev vine produceret syd for Rom betragtet som mindre fine. De var dengang ofte tunge og uharmoniske, og i skjul anvendte man Syditaliens vine til at give de norditalienske vine mere ’krop’, hvis vinhøsten dér var slået fejl.

I dag produceres der i det sydlige Italien spændende og i mange tilfælde velstrukturerede vine. Ikke mindst i Apulien, Italiens ’hæl’, hvor primitivo-druen dominerer. Men også Sicilien står for nogle af de mere spændende vine.

NV. Old World, Vino

Rosso, Edizione Straordinaria, Italy. 13,5 pct.

5 af 6 stjerner

  • Kommentar: Behageligt krydret, fyldig rødvin, lang, saftig smag af modne bær, blommer, urter, krydderier og mokka. Supergodt tilbud.
  • Velegnet til: Serveres v. 16 gr. til sammenkogte retter eller retter af lam eller oksekød.
  • Pris: Kr. 99,95. Tilbud uge 3+4+5 kr. 59,95.
  • Forhandler: Meny/GobiVin tlf. 3613 0077. www.gobivin.dk

2014 Gazzerotta

Nero D’Avola, Rosso, Cantine Pellegrino, IGT. Terre Siciliane. 13,5 pct.

5 af 6 stjerner

  • Kommentar: Medium kraftig rødvin, dejlig krydret, behageligt fyldig smag af modne røde bær, lidt søde blommer, krydderier, urter, mørk ristet toast og vanilje.
  • Velegnet til: Serveres v. 16 gr. til krydrede retter.
  • Pris: Kr. 119. Tilbud ved køb af 6 fl. uge 3+4 pr. fl. kr. 69,95.
  • Forhandler: Megavin.dk tlf. 8780 2888. www.megavin.dk

2016 Terre Nobili

Nerello, Rosso, IGP. Calabria. 14,5 pct.

4 af 6 stjerner

  • Kommentar: Frugtrig og krydret, medium kraftig, tør rødvin, tæt smag af modne bær, urter, krydderier, lidt mokka og strejf af vaniljetoast.
  • Velegnet til: Serveres v. 16 gr. til kraftige gryderetter eller grillet kød.
  • Pris: Kr. 159. Tilbud uge 3+4 ved køb af 6 fl. pr. fl. kr. 99.
  • Forhandler: FensWine tlf. 3035 2898. www.fenswine.dk

2015 Torri D’Oro

Family’s Choice, Rosso, DOC. Primitivo di Manduria. 14,5 pct.

5 af 6 stjerner

  • Kommentar: Fyldig, behageligt krydret rødvin, lækker, saftig smag af modne bær, søde blommer, urter, krydderier, peber og røget toast.
  • Velegnet til: Serveres v. 16 gr. til pasta m. kødsauce eller krydrede retter.
  • Pris: Kr. 99,95.
  • Forhandler: udvalgte Spar/Meny/Amka Vin tlf. 8641 9600. www.amka.dk

2015 Montessu, Vino

Rosso, IGT. Isola dei Nuraghi, Sardinien. 14,5 pct.

  • Kommentar: Medium kraftig rødvin, flot, harmonisk, saftig smag af både røde og mørke bær, sorte blommer, urter, krydderier, strejf af mørk chokolade og toast.
  • Velegnet til: Serveres v. 16 gr. til medium kraftige retter.
  • Pris: Kr. 160. Tilbud ved 12 fl. uge 3+4 pr. fl. kr. 129,95.
  • Forhandler: Philipson Wine tlf. 7022 6888. www.philipsonwine.com

2016 Vinding Montecarrubo Il Piccolo, IGT.

Terre Siciliane. 12,5 pct.

5 af 6 stjerner

  • Kommentar: Medium kraftig, behageligt krydret rødvin, frugtrig og dejligt saftig, harmonisk smag af kirsebær, blåbær, brombær, urter, krydderier, mokka og lidt toast.
  • Velegnet til: Serveres v. 16 gr. til f.eks. stegt andebryst m. kirsebærsauce.
  • Pris: Kr. 190.
  • Forhandler: VinSpecialisten, H.J. Hansen Vinhandel tlf. 6312 8200. www.hjhansen-vin.dk

2013 Maharis, Syrah

Rosso, Freudo Maccari, DOC. Sicilia. 14,5 pct.

5 af 6 stjerner

  • Kommentar: Kraftig rødvin, flot, krydret og saftig smag af modne røde og mørke bær, krydderier, urter, lidt balsamico, mørk chokolade, røget toast og vanilje.
  • Velegnet til: Serveres v. 18 gr. til kraftige retter af  vildt.
  • Pris: Kr. 319,95. Tilbud ved køb af 6 fl. uge 3+4 pr. fl. kr. 290.
  • Forhandler: Supervin.dk tlf. 9892 1853. www.supervin.dk